Først i oktober havde Kristian Møller Sørensen taget 65 ud af de 170 hektar med kartofler op.
- Vi leverede de første kartofler til Karup Kartoffelmelsfabrik den 4. september. Meldingen fra fabrikken er, at de kartofler, der er leveret i år, har et stivelsesindhold, der er 0,7 procent højere end sidste år, fortæller Kristian Møller Sørensen.
Han tilføjer, at de Aviala- og Saturna-kartofler, han har leveret, har et lavere indhold af stivelse end Kuras. Derfor har indholdet af stivelse ikke ligget specielt højt. Det mener han dog, at der bliver rettet op på, når han kommer i gang med Kuras-kartoflerne. Han regner med, at stivelsesindholdet i år ender med at ligge cirka en procent højere i år end sidste år. Det vil udløse et tillæg på 2,1 krone pr. tønde og øger dermed indtjeningen med cirka 1.000 kroner pr. hektar eksklusiv restbetaling.
Udover et højt indhold af stivelse glæder Kristian Møller Sørensen sig over, at Kuras-kartoflerne tegner til at give godt, mens Aviala-kartoflerne, som ventet, vil give for lidt.
Besværlig optagning
Den megen nedbør har besværliggjort optagningen af specielt læggekartoflerne, som helst skal være tørre, når de tages op. Regnen betød, at de sidste læggekartofler først blev taget op 4. oktober. Det er senere end normalt, og fortsætter det ustadige vejr, kan det også komme til at knibe med at få resten af kartoflerne taget op inden 1. november.
- Det bliver til for lidt, når det regner hver anden dag. Men får vi en tør periode i et par uger, kan vi tage nogle lange dage, hvor vi tager ti hektar op pr. dag. Men med det gode vejr risikerer vi til gengæld, at vi får frost, og fryser det blot et par grader om natten, fryser kammene, og så kommer vi ikke i gang før til middag den efterfølgende dag, siger Kristian Møller Sørensen.
Blæse varm luft
Læggekartoflerne skal være tørre, når de sættes ind på lageret. Derfor holdt det hårdt med at få dem taget op.
- Lige efter optagningen af læggekartoflerne tørrede vi dem i vognen. Normalt kan vi nøjes med blot at blæse i dem med kold luft. Men da jorden var meget våd, og luftfugtigheden tilmed var meget høj, var vi nødt til at blæse med varm luft. Det er en ekstra udgift. Men det duede heller ikke at lade dem sidde i jorden ret meget længere, da det øger risikoen for at bliver smittet med blandt andet rodfiltsvamp, siger Kristian Møller Sørensen.
Efter at kartoflerne var blevet blæst tørre, blev de tippet de ned på et sorterbord, hvor de kartofler, der er større end 60 millimeter blev sorteret fra. Fra sorterbåndet blev de læsset i ti tønders pallekasser og sat ind i et isoleret kartoffelhus, hvor de skal stå vinteren over uden køling.
Udsigt til gode udbytter
- Selvom Aviala-kartoflerne kun giver cirka 300 tønder pr. hektar, så er Kristian Møller Sørensen optimistisk i forhold til det samlede udbytte.
- Vi havde en for dårlig fremspiring i Aviala og har gennem hele vækstsæsonen kunnet se, at de ville give for lidt. Til gengæld har vi høstet 550 tønder i de bedste marker med Kuras, så selvom vi stadig mangler at tage mange af kartoflerne op, vil jeg skyde på, at vi ender med et gennemsnitsudbytte på cirka 500 tønder pr. hektar, siger Kristian Møller Sørensen.
Leverer selv kartoflerne
Normalt står Kristian Møller Sørensen selv for transporten til kartoffelmelsfabrikken. I år har han dog været nødt til at hyre en vognmand til at levere seks træk i den mest travle periode.
- Vi har 32 kilometer til fabrikken, og selvom det ikke er nogen guldgrube at transportere kartoflerne med traktor og vogn, giver det noget fleksibilitet. Først og fremmest fordi vi blot kan levere dem uden at skulle læsse dem af for dernæst at skulle læsse dem på lastbilen, siger Kristian Møller Sørensen.
Efter planen skal han levere de sidste kartofler den 18. december. Da han håber at have taget alle kartoflerne op cirka 1. november, skal de kartofler, der leveres i november og december, køres på lager eller lægges i kugle. Han regner med, at det kommer til at dreje sig om cirka 50 hektar, hvoraf de første 20 hektar blev nedvisnet den 23. september.
Kronhjorte er færdige med optagningen
De kronhjorte som har hærget nogle af Kristian Møller Sørensens marker i løbet af sommeren ser han ikke meget til længere.
- Jagten på kronhjorte gik ind 1. september, men de nåede at trække sig tilbage til skovene inden da. Så mens hjortenes udbytte på de cirka seks hektar, som de har raseret fuldstændig, har kostet mig cirka 150.000 kroner, så har mit udbytte været en enkelt hjort, som en jæger skød først i september, siger Kristian Møller Sørensen.
Han håber, at det hegn der skal sættes op langs skovbrynet inden næste sæson, kan holde kronhjortene ude fra kartoffelmarkerne.
Lige nu gælder det dog optagningen af de sidste kartofler, og går alt vel, er alle kartoflerne taget op inden 1. november. Det giver travlhed. Men da udbytterne og kvaliteten er tilfredsstillende, gør det knap så meget.
