Artiklen fortsætter efter annoncen

De vanskelige arealer op til Limfjorden betyder, at Jens Richter Jungersen, JSJ Agro I/S, dræner mellem 10 og 50 kilometer hvert år.

Han dyrker blandt andet melkartofler og juletræer. Afgrøder, der ikke kan tåle at stå i vand.

- Vi har JB 2, 4 og 6 med masser af silt og ler, og det er ekstremt svært at få vandet ud af jorden, fortalte Jens Richter Jungersen ved Plantekongres 2012.

Han har gennem årene brugt forskellige dræningsmetoder og kom i sit indlæg med sine erfaringer.

Kædegravemaskinen og L-plov er blevet brugt meget på de nordjyske marker, mens V-ploven er ret ny.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kædegravemaskinen burde være smeltet om, for den glittede siderne i renden, og så kom der ikke meget vand i gennem, selv om dræningen var lavet efter Rolls Royce-modellen med fibertex og savsmuld, lød det fra Jens Richter Jungersen om de dræninger, der blev foretaget i 1983 sammen med Hedeselskabet.

Året efter blev en gravemaskine med drænkasse taget i brug med slanger med fibertex og savsmuld, og det fungerede efter hans mening godt.

- Det virker næsten perfekt, selv efter mange år, men det var ligesom med kædegavemaskinen en dyr metode -  25 til 28 kroner meteren, sagde Jens Richter Jungersen.

Billig og hurtig metode

Han så sig derfor om efter andre metoder, og begyndte i 1995 med en L-plov og 65 millimeter slanger med Typar-filter, hvilket var en forholdsvis billig og hurtig metode.

- Det gik da også godt, og vi fik drænet en masse, men metoden betød også, at mange af de gamle dræn blev ødelagt. Og efter fire år var der kun en effekt på 25 procent tilbage på grund af tilsanding af rørene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2005 gik han tilbage til gravemaskine og drænkasse, hvor tæpperør med PP 450 blev lagt ned. Men filteret lukkede for lidt vand igennem, og et PP700-filter blev derfor afprøvet.

- Det var noget bedre, men den bedste effekt kom fra et PP 1000. der er det mest åbne. Halvdelen af effekten er dog, at jorden kommer op og bliver blandet rundt, forklarede Jens Richter Jungersen.

I 2009 blev 80 millimeter nøgne rør med slidser og fibertex i bunden gravet ned, og den kombination viste sig at være god, men dyr.

I et års tid har Jens Richter Jungersen prøvet med at løfte slangen to centimeter og lægge filtergrus under.

- Vi har lært af Janne Aalborg Nielsens forsøg, at når der ikke er fibertex under slangen, kommer der mere vand ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Richter Jungersen understregede, at man selv kan gøre meget for at holde udgifterne nede ved projektering af dræn.

Udover at kende sin jord ved at grave huller og få lavet strukturanalyser, bør man også undersøge, om der findes et gammelt drænkort.

- Selv dræn fra bedstefars tid kan give vand.

Desuden pointerede han vigtigheden af, at foretage drænarbejdet på tør jord, selv om det ikke altid er lige let.

- Og husk nu at dække renden til, hvis det trækker op til regn, for ellers slammer drænet hurtigt til, lød det fra Jens Richter Jungersen.