Landmændenes forbrug af sprøjtemidler er på kun tre år blevet 30 procent mere belastende for dyr og planter i naturen. Det viser en ny opsigtvækkende rapport fra Miljøstyrelsen.
Den beregner for første gang graden af giftighed for de sprøjtemidler, der er blevet anvendt på markerne. Det går stik imod landbrugets påstande om, at de senere års konstante stigning i brugen af gift ikke er så slemt, fordi sprøjtemidlerne med årene er blevet mildere og mindre skadelige.
Miljøminister Ida Auken (SF) er nu klar at skride ind over for landbruget med en afgift.
Belastningen er steget
Afgiften bliver lavest for de mindst belastende midler, mens det bliver dyrere at bruge de giftigste sprøjtemidler.
- Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet. Pesticidafgiften skal skære kraftigt ned på landmændenes forbrug og få dem til at vælge de mindst skadelige midler, siger Ida Auken til Ritzau.
For fra 2007 til 2010 er landmændenes forbrug af sprøjtemidler blevet 30 procent mere belastende for naturen, viser rapporten fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen.
I den samme periode er den såkaldte behandlingshyppighed kun steget med 11 procent. Den viser, hvor ofte landmændene sprøjter, og har hidtil været den måde, man opgjorde landmændenes belastning af miljøet på.
Værre for dyr, bedre for grundvand
Så den nye større belastning skyldes formentlig, at landmændene vælger de skrappeste tilladte midler.
I den nye rapport har forskerne udviklet en ny pesticidbelastningsindikator (PBI), der bliver grundlaget for pesticidafgiften
Den nye indikator har vist, at sprøjtemidlerne især er blevet mere belastende for dyr og planter i den omgivende natur. Mens risikoen for for eksempel nedsivning til grundvand ikke er blevet værre.
- Den nye regering vil sikre fornuftig balance mellem landbrugsdrift og miljøbeskyttelse. Landbruget kan forvente, at jeg vil være mere konsekvent end den tidligere regering.
