Store og vedvarende nedbørsmængder resulterer i, at meget halm går tabt, og det er skidt for en halmleverandør.

Stevns blev særligt hårdt ramt i 2007, og det fik den lokale halmleverandør Gert Teglgaard til at udtænke et apparat til tørring af bigballer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mange rystede på hovedet og mente, at det ikke kunne lade sig gøre.

- For ikke at vække opmærksomhed gik jeg og puslede med projektet om søndagen, fortæller Gert Teglgaard fra sin bedrift ved Fakse.

Han begyndte med en gammel Kongskilde-blæser som via tre til fem spyd ledte varm luft ind i en bigballe.

Fra de første forsøg blev han overrasket over, hvor nemt en balle kunne tørres.

- Det er jo egentlig mærkeligt, at ingen har tænkt på det tidligere. For det har vist sig, at det godt kan betale sig at tørre halmballerne, selv når fyringskilden er olie, siger Gert Teglgaard, der har patenteret flere af løsningerne på sit anlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den maskine, han udviklede i de efterfølgende år, danner nu grundlag for en serieproduktion af et halmtørringsanlæg, der går under navnet Kongskilde Ventus 2400.

Gert Teglgaard henvendte sig nemlig til maskinfabrikken Kongskilde med sit projekt, og Kongskilde har ud fra Gert Teglgaards idé og tegninger finpudset den oprindelige konstruktion.

Passer sig selv

Kongskilde har blandt andet stået for udviklingen af transportbåndet og elektronikken i styringen af anlægget.

- Mens det gamle anlæg er helt manuelt, kan Kongskildes anlæg stort set passe sig selv, uddyber Gert Teglgaard.

Transportbåndet kan via sektioner på tre meters længde udvides i det uendelige, og hos Gert Teglgaard har anlæggets transportbånd en længde på 25 meter, hvilket svarer til en kapacitet på 10 bigballer ad gangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bigballerne føres hen til selve tørringsenheden, der består af 14 spyd, der presses ind i bigballen og blæser varm luft ind.

Den varme luftstrøm er tidsstyret, og Gert Teglgaard anslår, at det tager godt en halv times tid at tørre en bigballe med 30 til 40 procent vand ned til 10 procents vandindhold.

Indeholder ballen 50 procent vand eller mere tager det cirka en time at få den tørret ned til 10 procent.

- Derfor tørrer vi de fugtigste baller om natten. Så skal man ikke stå op midt om natten og sætte flere baller på. Omvendt har vi bedre tid til at sætte bigballer op til tørring to til tre gange i dagtimerne, siger Gert Teglgaard.

Avanceret teknik koster

Når ballen har nået den forudindstillede tid, skubbes den af transportbåndet. Hele processen kan køres uden tilsyn, men brugeren alarmeres via sms, hvis der skal fyldes flere baller på båndet, eller hvis der opstår problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En fugtstyring af blæseren ville være ønskelig, men ifølge Gert Teglgaard vil denne løsning fordyre anlægget betydeligt.

- Det er en avanceret teknik, der koster det samme som selve anlægget, siger han.

Tørretiden afhænger af halmens kvalitet, luftens fugtighed og hvad halmen skal bruges til.

Avedøreværket, som Gert Teglgaard afsætter halm til, accepterer en lidt højere fugtighedsprocent end for eksempel pillefabrikken i Køge, som også er en af hans kunder.

- Mens pillefabrikken afviser baller, hvor der er klumper med over 18 procent vand, vil Avedøreværket godt acceptere baller med fugtighedsklumper på 22 til 24 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han nævner som eksempel, at varmeværkerne trækker fra i prisen, hvis halmens generelle fugtighed overstiger 18 procent, mens leverandøren får et tillæg, hvis halmen er tørret ned til 10 procent.

- Så det kan godt svare sig at tørre halmen helt ned.

Fyrer med dårlige baller

Selv dårlige bigballer giver plus i regnskabet, når de har været en tur igennem tørringsanlægget.

Gert Teglgaard har fået positive tilbagemeldinger fra kunder med halmfyringsanlæg, der fyrer med hele bigballer af en mindre god kvalitet.

- Selv om anlægget ikke kan forvandle en sort bigballe til en gylden, giver tørringen mulighed for at forbedre økonomien, lyder hans vurdering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og jeg har da også selv planer om at erstatte vores oliefyr til tørringsanlægget med et halmfyr.

Anlægget fra Kongskilde er ifølge Gert Teglgaards mening velegnet til folk, der leverer halm til kraftvarmeværker.

- Det er faktisk et uundværligt supplement i halmproduktionen, siger han.

Kom frem med ideerne

Thomas Kylling, der er salgsdirektør i Kongskilde, er glad for, at Gert Teglgaard i sin tid henvendte sig med sin idé.

- Dette projekt viser, at der foregår spændende ting ude på bedrifterne, og jeg kan kun opfordre landmændene til at komme frem med deres idéer, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Kylling har store forventninger til anlægget, der får sin internationale debut på Agritechnica i Hannover til november,

- Vi satser på at afsætte 50 til 100 anlæg i Danmark over de næste to år, men jeg har da også en forventning om, at de nære eksportmarkeder vil være blandt aftagerne.

Kongskilde har datterselskaber i otte lande, dog ikke i de store kornproducerende lande Ukraine og Rusland, men Thomas Kylling er sikker på, at halmtørringsanlæggene også vil finde vej dertil.