Tidligere verdensmester i pløjning, Jens Iversen, fik kamp til stregen, da han i sidste uge skulle dyste mod andre tidligere verdensmestre i Ploughing Champion Challenge i Irland. Det blev til en 3. plads både i stub- og grønjord, men en samlet 4. plads, da to deltagere delte 2. pladsen. Det oplyser LandboUngdom.

- Det har jeg det fint med, pløjefeltet og bedømmelsen taget i betragtning. Jeg synes, det gik godt med at pløje, og det var sjovt at deltage i en konkurrence igen, fortæller Jens Iversen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

LandboUngdom var repræsenteret med den tidligere verdensmester for standardplove, Jens Iversen, og vendepløjeren Søren Korsgaard ved den uofficielle konkurrence blandt verdensmestre i Irland, der fandt sted den 20. - 22. september.

Lånt traktor og plov

Søren Korsgaard fik en 3. plads i stubjord og en samlet 5. plads.

- Jeg havde lånt en traktor og en plov i Irland, og efter en dag med træning sprang en hydraulikslange, så vi måtte hente en ny og det gik min anden træningsdag med. Derudover var grønjordsfeltet en udfordring, 

Jeg har dog haft en rigtig god oplevelse og har lært meget. Jeg fik nogle fif til, hvordan jeg skal bygge videre på min nye plov, siger Søren Korsgaard.

Der var 190.000 gæster til det Irske pløjestævne, der indbefattede både maskin- og dyreudstilling.