De fleste pesticidfund er af gamle og nu forbudte midler. Det fastslår Carl Åge Pedersen, direktør for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, efter at TV2 Nyhederne fredag satte fokus på landmændenes brug af pesticider og dens betydning for drikkevandskvaliteten.

- De pesticider, som landmændene må bruge i dag, giver ikke problemer for kvaliteten af drikkevandet, siger Carl Åge Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De fleste fund er gamle og nu forbudte pesticider. Det handler for eksempel om stoffet BAM, der er et nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlet Diclobenil. Midlet blev brugt på udyrkede arealer, mange af dem tæt på boringer. Selv om BAM blev forbudt at bruge for efterhånden mange år siden, så dukker det stadigvæk op i forbindelse med drikkevandsboringerne, siger Carl Åge Pedersen.