Udviklingen af de digitale kameraer og den efterfølgende databehandling betyder, at forskerne er på vej til at finde avancerede metoder til at undgå, at vildtet i marken bliver dræbt eller skadet af høstmaskiner.
På Aarhus Universitet har forskningsleder Ole Green stået bag en forundersøgelse, hvor det har vist sig, at det er muligt at finde dyr som for eksempel hjorte med et varmefølsomt kamera.
- Vildt, der ikke er fuldstændig dækket af korn, kan opdages med varmefølsomt kamera. Og på en afstand, hvor vildtet ellers ikke er synligt med det blotte øje fortæller han.
Undersøgelsen, der blev igangsat i 2009, følges nu op af ny forskning, hvor også mindre dyr som fasaner og harer skal genkendes. Maskinerne, der er udstyret med både almindeligt videokamera og et varmefølsomt kamera, køres med en hastighed på fire til 15 kilometer i timen.
- Vi arbejder med at genkende dyr ned til en størrelse som eksempelvis en harekilling på 200 gram, siger Ole Green.
Der er tidligere udført forsøg med elektronisk genkendelse af vildt - dog uden brugbare resultater - og i den forbindelse pointerer Ole Green, at den teknologiske udvikling betyder, at såvel teknik som software hele tiden bliver bedre.
- De resultater, vi har set med udviklingen af robotter, der elektronisk kan genkende planter, viser, hvor langt teknikken allerede er kommet.
- Udover at kameraerne hele tiden får større opløsning, er vores computere også blevet væsentligt hurtigere, og større datamængder kan derfor analyseres, forklarer han og tilføjer, at også militæret bliver kigget over skulderen, når data skal behandles.
- Luftvåbnet bruger data fra varmefølsomme kameraer til at opdage fjendtlige bevægelser. Den viden om databehandling kan vi udnytte til at genkende dyr, siger Ole Green om den mere fredelige anvendelse af teknikken.
For at kunne anvende systemet på landbrugsmaskiner er det nødvendigt med en udvikling af kamerateknologien og montageforholdene, så der sikres en stabil montering, som både kan beskytte kameraet og holde det stille.
- De varmefølsomme kameraer er følsomme overfor direkte sollys, rystelser af kameraet samt støv på linsen, fortæller Ole Green og tilføjer, at næste skridt bliver at få udviklet robust software til at give en advarsel til maskinføreren eller slukke for maskinen, når vildtet er opdaget
Industrien med på vognen
En ting er at finde de bedst egnede metoder til at finde og skræmme vildtet væk. Det er det, forskerne skal. Men industrien skal med på vognen, hvis metoderne skal kunne bruges kommercielt.
I den forbindelse nævner Ole Green maskinfabrikken Claas, der sammen med tyske universiteter har deltaget i et projekt, der skulle klarlægge omfanget af drab og lemlæstelse på vildt.
De tyske undersøgelser anslår, at der årligt dræbes en halv million dyr i græsmarkerne, hvor især rådyrene er udsat, uddyber Ole Green og tilføjer, at svenske undersøgelser viser, at et betydeligt antal rådyr hvert år dræbes af landbrugsmaskinerne.
Hvor mange dyr, der hvert år dræbes eller skades i Danmark, står hen i det uvisse, idet der mangler forskning på området herhjemme.
- Men ud fra de tyske og svenske tal kan man gå ud fra, at vi også i Danmark har et anseeligt antal dyr, der skades eller lemlæstes. Og det er ikke kun et dyreetisk problem, når vildtet kommer ind i høstmaskinen. Det kan også udløse botulisme (pølseforgiftning, red.) hos husdyrene, hvis der kommer rester af vildtet i ensilagen, fortæller Ole Green.
Han tilføjer, at der også er et problem i arbejdsmiljøet for maskinførerne.
- Det er ikke særlig rart at skulle stå ud af sin maskine og aflive vildt, der er skadet. Især ikke, hvis der sker flere gange om dagen, siger han, der fra tid til anden bliver kontaktet af maskinstationer, der oplever disse problemer.
For at få et overblik over situationens omfang, kunne Ole Green godt tænke sig, at der blev indført en registrering af antallet af vildtdrab herhjemme. Han forestiller sig en ordning, hvor forskellige interessenter, som eksempelvis maskinstationerne eller Danmarks Naturfredningsforening, hver især på en enkel måde indrapporterer disse hændelser.
Undersøgelsen ?Brug af varmefølsomt kamera til opdagelse af vildt under markoperationer? er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
