Ifølge en ny afhandling fra det svenske landbrugsuniversitet, SLU, der det sandsynligvis klogt at fortsætte den dyrkning af tørvejord, der allerede er under plov.

Ifølge Örjan Berglund, der står bag afhandlingen, er det nemlig ikke nok at lægge tørvejord brak for at reducere udslippet af drivhusgasser, idet marken skal være helt dækket af vand for at opnå denne effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den dræning af tørlægning af søer, der har fundet sted i de seneste århundreder, har givet nye landbrugsarealer - mange med et højt indhold af humus.

Men da man begyndte at dyrke jorden blev det organiske materiale nedbrudt, og i en periode på hundrede år kan to meter jord forsvinde. Det lagrede kulstof omdannes under nedbrydning til kuldioxid og lattergas, de såkaldte drivhusgasser, og det er af denne grund, dyrkning af tørvejord i Sverige har været drøftet.

Omfanget af tørvejord

Frigivelsen af drivhusgasser fra tørvejord svarer til seks til otte procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Sverige ifølge de tal, som Örjan Berglund har fundet frem.

Han har ved hjælp af digitale databaser og geografiske informationssystemer (GIS) beregnet omfanget af tørvejord i Sverige, og hvad der dyrkes på arealerne. Tallene viser, at der dyrkes cirka 270.000 hektar tørvejord, hvilket svarer til 7,6 procent af den samlede agerjord.

Lufttilførslen er relevant for, hvor hurtigt nedbrydningen sker, og derfor forsøgt at hæve vandspejlet fra 80 centimeter til 40 centimeter. Men i modsætning til, hvad man troede, øgedes udslippet af drivhusgasserne. En af forklaringerne er, at der er nok ilt i jorden til at nedbrydningen vil fortsætte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden forklaring kunne være, at jorden er for tør for mikroorganismer, når grundvandsstanden er lavere. Ud fra dette virker det, som om man kan beskytte drænede tørvejorde ved at dække dem med helt vand.

- Selv om man lader disse marker ligge, vil de lække kuldioxid og lattergas, og ved en stadig højere vandstand også metan, siger Örjan Berglund. Den bedste løsning er derfor at undlade at dræne ny tørvejord og maksimere udnyttelsen af de allerede drænede marker, så længe de er dyrkbare.