Genmodificeret majs med navnet NK 603 skal dyrkes som forsøg på en mark i Bramming ved Esbjerg. Foreudsætningen er dog, at Miljøministeriet godkender forsøget, der er i høring indtil den 27. april.

Ifølge dr.dk er Sydvestjysk Landboforening glad for forsøget, mens Danmarks Naturfredningsforeningen slår hælene i.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Formanden for Sydvestjysk Landboforening Claus Christensen synes, at det er i orden at afprøve genmodificerede afgrøder. Blandt andet fordi der kan være nogle miljømæssige fordele.

- GMO kunne være et af værktøjerne til, at vi ikke skal bruge så mange pesticider, siger Claus Christensen.

Ella Maria Bischop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder det for et skråplan.

- Danmark er nødt til at træffe et valg. Den økologiske produktion er den eneste form for landbrugsdrift, der kan sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift. Det er ikke foreneligt med, at man så også har genmodificerede afgrøder, siger Ella Maria Bischop-Larsen