Siden 2007 har det været et krav, at den, der forurener naturen, ikke blot skal rydde op i naturen, men også skal bringe naturen tilbage til udgangspunktet. Derfor kan der være sund fornuft og god økonomi i at tegne en miljøansvarsforsikring.

Ved dyrkningen af landbrugsjorden håndterer landmænd både kemikalier, dieselolie og gylle, som, hvis uheldet er ude, kan forvolde store skader på naturen. Det er derfor vigtigt, at man som landmand forholder sig til den risiko for forurening af naturen, der er forbundet med at drive landbrug.

Problematikken tager udgangspunkt i en hvidbog fra februar 2000, hvori der fra EU’s side tages skridt til, at den, der forurener naturen, ikke blot skal rydde op i naturen, men også bringe naturen tilbage til udgangspunktet.

Risikoen, for at der ved et uheld sker en forurening, er bestemt til stede. Det kan være planteværnsmidler i for store mængder på et lille sted eller de forkerte steder. Det samme gælder for gylle.

Senest er der kommet SyreN-anlæg med store tanke med syre i front på traktorerne. Hvad sker der ved kollision? Og hvor mange ton olie eller brændstof er der samlet i en stor ny mejetærsker, når den er klar til dagens arbejde – og hvad sker der, hvis det ved et uheld løber ud til skade for naturen?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alle ovennævnte problemstillinger giver anledning til at overveje, om der skal tegnes en miljøansvarsforsikring, skriver Erik Loumand, økonomikonsulent, Djursland Landboforening i en artikel i marts-udgaven af Agrologisk.

Stor forskel på forsikringer

Der er stor forskel på, hvad der er noteret i betingelserne fra de forskellige forsikringsselskaber. Ligeledes er der stor forskel på, hvor stor dækning der tilbydes, og til hvilke priser.

Nogle forsikringsselskaber dækker skader for op til to millioner kroner, mens andre dækker skader for op til ti millioner kroner. Ligeledes er der stor forskel med hensyn til selvrisiko. Nogle forsikringsselskaber har en selvrisiko på 10.000 kroner, mens andre har en selvrisiko på 50.000 kroner.

Rigtig mange - især landmænd - har det seneste år spurgt, om det nu også er nødvendigt at betale op til 10.000 kroner om året for denne dækning. Som udgangspunktet er nu, er svaret ja. Ingen kender konsekvenserne af en stor skade endnu, hverken kommuner eller forsikringsselskaber.

For den enkelte landmand er risikoen for, at der ved et uheld sker forurening lille, men konsekvenserne og de økonomiske omkostninger kan blive store. Derudover kan det være en fordel for landmanden, at der i noten i årsrapporten er oplyst, at der er tegnet miljøgenopretningsforsikring.

Det indikerer over for en kreditor, der læser årsrapporten, at der er en minimeret risiko for, at virksomheden skal betale store udgifter ved en forureningssag, skriver Erik Loumand.

Læs hele artiklen i marts-udgaven af Agrologisk. Bestil abonnement på www.agrologisk.dk.