Det er tilladt at gøre gylle på markerne efter den 1. februar, hvis der ikke er frost i jorden, men frosten har stadig fat under de optøede overflader mange steder.

Men i blandt andet Herning Kommune har landmænd alligevel været ude med gyllevognene, og det har givet problemer. Herning Kommune advarer derfor ifølge Radio Midt & Vest landmændene mod at køre gylle ud for tidligt. Kommunen opfordrer til at vente, til jorden er tøet op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunen har netop haft en sag, hvor en gårdsplads flød med gylle og fisk i en dam døde, fordi der var gylle i vandet.

Miljøtekniker Per Madsen fra Herning Kommune fortæller til Radio Midt og Vest, at der blev lavet foranstaltninger, som forhindrede det meste af gyllen i at ende i henholdsvis Skjern Å og Abild Å.

- Når jorden er frossen, trænger den ikke ned i jorden og kan derfor ende med at flyde ned i vandløb eller retningen af beboelse, lyder det fra kommunen.