Afgiften på sprøjtegifte bør ændres, så de giftigste også bliver de dyreste at bruge for landbruget.
Det siger landmændenes organisation, Landbrug og Fødevarer, til oplysningerne om, at der er rester af sprøjtegift i flere og flere grundvandsprøver. Det skriver Ingeniøren.
På den måde håber erhvervet at kunne undgå at blive pålagt et loft over, hvor store mængder sprøjtegift landmændene må sprede ud på markerne.
Landmanden skal kompenseres
Landbruget og Christiansborg har for nogle år siden indgået en frivillig aftale om en behandlingshyppighed på 1,7 som mål for, hvor ofte landmændene bør sprøjte.
Men - siger miljødirektøren - så langt ned kan landbruget næppe komme, fordi en række forudsætninger har ændret sig. Og landmændene sprøjter ikke mere end nødvendigt i deres kamp mod plantesygdomme.
- Det er nogle meget dyre produkter. Derfor er landmændene også meget opmærksomme på at spare på dem, siger Niels Peter Nørring til Ingeniøren.
Landbrug og Fødevarer erkender, at der lokalt kan være nogle sårbare jordbundsforhold, der gør det nødvendigt med særligt store beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer.
- Men hvis landmanden skal afgive landbrugsjord til en udvidet beskyttelseszone, skal han naturligvis kompenseres for den indtægt, som han dermed mister.
