Vari Master 182 NSH er opbygget over en hovedramme på 180 gange 180 millimeter. Ploven leveres med fem, seks og syv furer. Den er med variabel furebredde og hydraulisk indstilling af forreste furebredde er standardudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fem- og seksfurede modeller har bagmonteret landhjul, mens den store syvfurede model har sidemonteret landhjul og et transporthjul i bag.

Affjedret topstangsfæste

For at minimere belastningen på såvel plov som traktor, er Vari Master 182 NSH udstyret med det hydraulisk affjedret topstangsfæste, Optidrive.

Når ploven er i jorden, låses affjedringen automatisk, og der er mulighed for fuld vægtoverføring til traktoren. På forageren optager Optidrive de værste stød fra ploven, før de forplanter sig ind på traktoren. Affjedringsgraden indstilles hydraulisk.

Under transport kan Opdrive indstilles, så vægten hviler på plovens transporthjul, uden at det er nødvendigt at afmontere topstangen.