- Det er et fantastisk foder. Jeg har en landmand, som hen over sommeren ikke var under 4,17 i fedtprocent. Det var uden brug af mættet fedt, og fordi der var samensilerede roer i foderrationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse ord kommer fra chefrådgiver for kvæg hos LandboNord, Anne-Mette Søndergaard. Hun har svært ved at skjule sin entusiasme, og det er tydeligt, at hun her ser en mulighed for, at landmændene kan øge deres indtjening.

Helplantehøst og knusning af roer har nu været praktiseret i tre år. Metoden består i, at roerne knuses med top og blandes sammen med majs, som snittes samtidig med roeoptagningen. De to afgrøder lægges ind i plansiloen i tynde lag for at få en ensartet ensilage uden saftafløb.

- Dyrkning af roer øger andelen af hjemmeavlet foder. Roernes store udbyttepotentiale bør udnyttes, fortsætter Anne-Mette Søndergaard.

Hun henviser til roeforsøg, hvor udbyttet blev målt til over 20.000 foderenheder pr. hektar.

- Vi får en masse foderenheder, og selv om det er dyrt at få dem kørt hjem, bliver det billige foderenheder, vi ender med. Roerne smager godt, og så kan de erstatte tilsætning af beskyttet fedt. Beskyttet fedt til 2,80 kroner pr. foderenhed erstattes af en foderenhed i roer til en krone, siger Anne-Mette Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun frygter ikke fodringsmæssige problemer med roerne, hvilket godt kunne forekomme for år tilbage med roer i renbestand.

- Hvis foderplanen er afstemt med maksimalt tre foderenheder i roer pr. ko pr. dag, kan koen holde til det. Vi har ikke set problemer med sporer i ensilagen, og askeindholdet ligger under fem procent. Selvom der kan være et stort indhold af alkohol i ensilagen, har det ikke givet anledning til problemer. Tværtimod har vi registreret en meget høj foderudnyttelse, hvilket kunne tyde på, at foderet rent faktisk er bedre end det, foderanalysen viser, siger Anne-Mette Søndergaard.

Hun har dog erfaret, at det ikke altid har været muligt at øge den samlede grovfoderoptagelse, selvom der er roer i rationen.

Stabil interesse

En af de maskinstationer, som råder over udstyr til helplantehøst af roer, er Vraa Maskinstation i Vendsyssel. Her fortæller ejeren, Søren Ulrik Sørensen, at der er god interesse for samensilering. Maskinstationen har nu i tre år kørt med Thyregods T7 helplantehøster og har oplevet en stabil efterspørgsel på denne maskine.

- Vi har i sæson 2010 høstet lige knap 100 hektar. Det er en lille tilbagegang fra året før, men med det vejr, vi havde til rådighed, nærmer vi os maskinens maksimale kapacitet. Vi høster op til 0,7 hektar i timen. Det afhænger selvfølgelig meget af markernes størrelse, og om ukrudtsbekæmpelsen har været vellykket, siger Søren Ulrik Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller desuden, at blandingsforholdet i gennemsnit ligger på 1 hektar roer til 4,5 hektar majs.

- Vi fordeler roerne i plansiloen med vores møgspredere, som er tilpasset denne opgave. På denne måde opnår vi en jævn fordeling af roerne, og så kan gummigeden koncentrere sig om majsen, siger Søren Ulrik Sørensen. Han pointerer, at det er vigtigt med god plads omkring plansiloen og stor kapacitet til sammenkørsel af stakken.

Planlægning og godt håndværk

Videncentret for Landbrugs landskonsulent for grovfoderproduktion, Karsten Attermann Nielsen, har i alle tre år fulgt samensilering af majs og roer. Han forventer ikke at metoden vil revolutionere grovfoderdyrkningen, men siger, at de stigende kornpriser gør roerne interessante igen. Det gælder især områder i Jylland, hvor majs ikke altid er en superafgrøde, og her kan roerne være et godt supplement.

På spørgsmålet om hvorvidt teknikken fungerer, svarer Karsten Attermann Nielsen:

- Der er to ting, som er meget vigtige. For det første skal roerne være rene for at undgå sporer i ensilagen. For det andet skal roerne fordeles jævnt i stakken for at få en ensartet ensilage, og det gøres bedst med møgspreder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han henviser til en farmtest, som beskriver de forskellige teknikker, og som er tilgængelig på Landbrugsinfo.dk.

- For at undgå saftafløb er det vigtigt, at blandingsforholdet ikke blot er afstemt efter majsens tørstofprocent, men også efter de to afgrøders forventede udbytte. Derfor har vi konstrueret et lille regneark, hvor man kan beregne det helt rigtige blandingsforhold.

Han påpeger, at de lidt lavere majsudbytter, der var i 2010, betød, at det optimale blandingsforhold nærmere var seks hektar majs pr. hektar roer.

- Det er en god idé at lægge 0,5-1,0 meter majs i bunden af siloen for at opsuge et eventuelt saftafløb.  Desuden vil en stakhøjde på over 2,5 meter øge risikoen for, at der presses saft ud fra bunden, siger Karsten Attermann Nielsen.

Forudsætningen for et godt resultat og hermed en vellykket ensilering er en god planlægning af ensileringstidspunktet. For at undgå saftafløb skal majsen gerne have et tørstofindhold på 33-35 procent. Roesorten skal også have et højt tørstofindhold. Magnum er et godt valg, men der er også et par interessante nummersorter på vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På spørgsmålet om fremtidsudsigterne for samensilering svarer Karsten Attermann Nielsen:

- Er du god til at dyrke roer og har en dygtig maskinstation i nærheden, som har grejet, er det attraktivt med samensilering.