Siden 2002 har EU-Kommissionen arbejdet med et rammedirektiv, der skal beskytte jorden i EU. Mens forurening og erosion er et problem andre steder i EU, så er tunge maskiner og et lavt indhold af organisk materiale i jorden den største trussel mod en sund jord i Danmark, mener forsker

Bakterier, mikroorganismer, regnorme og en række andre aktører arbejder i døgndrift og sørger for, at det plantemateriale, der bliver efterladt på marken efter høst, bliver indarbejdet og omsat i jorden. Lidt forenklet kan man sige, at jo bedre arbejdsbetingelser småkravlet i jorden har, jo hurtigere sker omsætningen i jorden, og jo bedre vækstbetingelser vil afgrøderne få. Derfor er det i alle landmænds interesse at have en så sund jord som muligt.

Trods de gode hensigter og åbenlyse fordele ved at have sund jord, så er der alligevel problemer med erosion, jordpakning, saltdannelse og forsuring på mange europæiske jorder. Derfor har EU-Kommissionen fremsat forslag om et jordrammedirektiv, der skal beskytte Europas jorder mod forringelse.

Ikke vedtaget endnu

Forslaget er endnu ikke vedtaget. Men for at blive klogere på problemets omfang er der i flere EU-lande lavet et omfattende arbejde, der skal kortlægge, hvilke problemer der er i forskellige egne af Europa.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det gælder også i Danmark, hvor Per Schjønning, der er seniorforsker på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, har koordineret arbejdet. Han peger på tre overordnede trusler for kvaliteten af den danske landbrugsjord. Det er:

* Jordpakning

* En nedgang i jordens indhold af organisk materiale

* Erosion forårsaget af vand og jordbearbejdning

Tunge maskiner ødelægger jorden

Når Per Schjønning mener, at jordpakning er en alvorlig trussel mod jordkvaliteten i Danmark, så hænger det sammen med, at skaderne efter pakning af jorden i dybder under 40 centimeter har vist sig at være stort set permanente og uoprettelige.

- Når vi taler om jordpakning, så er det vigtigt, at vi skelner mellem de skader, der påvirker jorden i en enkelt sæson, og de skader, der påvirker jorden i mange år frem i tiden. Den pakning, vi laver i de øverste jordlag, slår hårdt ud i den enkelte dyrkningssæson, men det er skader, som vi kan rette op på igen. Hvorimod den skade, vi laver, når vi kører med alt for tunge maskiner, er permanent, forklarer Per Schjønning.

Han mener derfor, at det er de tunge maskiner, der pakker jorden i dybden, der er den største trussel for den danske landbrugsjord – og at det er et område, der er alt for lidt fokus på ude på den enkelte bedrift.

For lidt liv i jorden

Et lavt indhold af organisk materiale giver specielt problemer på jorde med et højt indhold af ler, da jorden mister sin evne til at danne en god krummestruktur. Det medfører, at der skal bruges megen energi på at få jorden til at smuldre, og at der er større risiko for, at jorden slemmer til, fordi de enkelte lerpartikler frigøres til jordvæsken.

- Det er ikke muligt at give en præcis opskrift på, hvor meget organisk materiale der skal være i jorden. Derfor findes der heller ikke en nedre grænse for, hvor meget organisk materiale en jord bør indeholde på tværs af alle jordtyper og klimaområder. Dog har det vist sig, at man som en god tommelfingerregel kan regne med, at jorden er sund, hvis mængden af organisk kulstof i jorden er mindst ti procent af jordens lerindhold, forklarer Per Schjønning.

Han mener derfor, at der for den enkelte landmand er god økonomi i at sikre, at jorden har et tilstrækkeligt højt indhold af organisk materiale. Det kan blandt andet sikres ved at nedmulde halm, tilføre husdyrgødning og dyrke efterafgrøder.

Læs hele artiklen om jordrammedirektivet i decemberudgaven af Agrologisk.

Erosion i forbindelse med kraftig nedbør er både et problem i forhold til plantevæksten og det omgivende miljø, da der er risiko for at næringsstoffer skylles bort fra marken. Endvidere kan den erosion, der sker i forbindelse med jordbearbejdning på kuperede arealer, være med til at forringe udbytterne på bakketoppene. Per Schjønning nævner således, at der er eksempler på, at jordbearbejdning over en 45 årig periode har fjernet 15 centimeter overjord fra bakketoppe.

Kølig modtagelse på Axelborg:

Når jordrammedirektivet ikke er vedtaget, skyldes det blandt andet, at Tyskland og Holland har stemt imod forslaget.

Hos Landbrug & Fødevarer er holdningen ifølge Erik Jørgensen, chefkonsulent, Vand og natur, at Landbrug & Fødevarer ikke ønsker mere detailregulering, og at Landbrug & Fødevarer mener, at nogle af de centrale elementer om blandt andet jordforurening allerede er implementeret i den danske lovgivning.

Derudover skræmmer sporene fra blandt andet vandrammedirektivet, som er blevet langt mere detaljeret, end man fra start var blevet stillet i udsigt.

Landbrug & Fødevarer har derfor løbende arbejdet mod en vedtagelse af jordrammedirektivet blandt andet via COPA-COCEGA (foreningen af landbrugsorganisationer i EU-landene) og anbefaler den danske regering at gå imod indførelse af endnu et direktiv, der vil øge bureaukratiet og detailstyringen i landbruget.

Læs mere i Agrologisk, der udkommer på fredag den 10. december.