Lyt til artiklen:

Garanti for præcisionsarbejde

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Bevæbnet med nøjagtige gradueringskort er du klar til præcisionsarbejdet i marken. Men i hvor høj grad kan du regne med, at der sammenhæng mellem kortene, og hvad resultatet bliver på marken?

Jo mere nøjagtige data, der ryger i computeren, jo finere og mere detaljerede kort, kan du lave. Når kortet er klar og ligger på USB-stick, som terminalen ude i traktoren kan læse, er det blot at vælge tildelingsfilen og komme afsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bliver mere og mere relevant at kunne graduere udsæd, gødning og planteværn, og der kommer med garanti lovkrav på længere sigt om mere af den slags. Allerede nu er der den gulerod, at 11 hektar gødsket ud fra tildelingskort kan gøre det ud for en hektar efterafgrøde.

Forskellen mellem, hvad der er i tildelingsfilen, og hvad der ender på marken er op til, hvilken nøjagtighed udstyret, der bliver kørt med, har.

Oreby og Beritzgaard Gods ønskede at gødske efter tildelingskort, og efter deres knap 20 år gamle gødningsspreder skulle pensioneres, var det tid til at se ind i, hvilke muligheder der var på markedet.

På markerne var det typisk i lavningerne, der var brug for en mindre mængde gødning, mens bakketoppene krævede noget mere. Det primære krav var, at det skulle være en gødningsspreder med hydraulisk træk af spredeskiver og omrører.

Den skulle ikke blot kunne tildele jævnt, men rent faktisk være meget præcis i spredebilledet såvel som at køre efter gradueringskort. Og så var det vigtigt, at gødskningen var så præcis, at det samtidig kunne dokumenteres, hvad der var blevet bragt ud og hvor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valget faldt på en Amazone ZA-TS 4200 Hydro, hvor vejeceller 200 gange i sekundet registrerer gødningskornenes vægt. Sammen med et specielt sensorsystem bliver spredebilledet hele tiden overvåget, og på den baggrund kan sprederen justere nedfaldspunktet for gødningen.

Oven i det, er der også en vindsensor, der hele tiden overvåger, om der er sideforskydning i spredebilledet og på den baggrund fortæller sprederen, hvordan den skal kompensere.

Alt det er med til at sikre den nøjagtighed, der ligger så tæt op ad tildelingskortet som overhovedet muligt, og er i sidste ende en garanti for, at resultatet er fuldstændigt, som man ønsker.