Lyt til artiklen:

BASF lancerer afløser for Bell

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Triazolet Propiconazol, der indgik i Bumper og Armure er udgået og Epoxiconazol, som blandt andet indgår i Bell og Viverda er også på vej ud af markedet. Restlager af produkter må lovligt anvendes indtil 31. oktober 2021, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud.

Viverda og Bell var BASF's to mest solgte produkter gennem de seneste 10 år. Virksomheden solgte det, de havde til distributørerne, og til behandling i frøgræsset var der en del, der købte Viverda og Bell til 2019 og 2020.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

BASF har taget konsekvensen af de udgåede produkter og er nu klar med en afløser for Bell. Navnet på det nye produkt er Entargo, og det er lige på trapperne.

- Vi venter blot på, at Miljøstyrelsen sender os den endelige etiket til midlet, og det kan ske inden for få dage, siger Jakob Skodborg Jensen, der er agronomy manager hos BASF.

Virksomheden forventede i første omgang, at midlet ville blive godkendt i 2022, men sagsbehandlingen kørte på skinner, og nu er produktet klar til brug i denne sæson.

Skal blandes

Entargo er godkendt til brug i vinter- og vårhvede og vinter- og vårbyg indtil stadie 49. Det indeholder Boscalid, og skal blandes med andre midler for at det får effekterne, vi kender fra Bell og Viverda. Det, der gør produktet interessant er prisen.

- Det giver gode muligheder, da det er prisattraktivt i forhold til Viverda og Bell, fordi Epoxiconazol var pålagt høj afgift, siger Jakob Skodborg Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kan ikke afsløre nogle præcise priser, men ifølge ham, kommer man til at spare mindst 30 procent i forhold til Bell.

Med en blanding af Entargo plus Orius Max, det vil sige 120 gram boscalid, og 67 gram tebuconazol svarer det til Bell.

rich-media-3
Eksempel på, hvordan Entargo kan blandes, så man opnår en effekt, der svarer til Bell. Illustration: BASF.