Lys fremtid for bælgfrugt

I Danmark dyrkes bælgplanter i vidt omfang til foder og anvendes i tørret stand. Det betyder, at høsten ligger sent, og at det ikke giver optimale betingelser for efterafgrøderne, som er nødvendige i økologiske systemer. Det skriver Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer i en pressemeddelelse.

Den sene høst kan også give problemer med sygdomme og ukrudt for økologerne. Derfor kunne man overveje at høste tidligere og bruge bælgfrugterne friske i stedet for tørrede. Det ville give bedre betingelser for efterafgrøderne - og åbne mulighed for at dyrke andre arter egnet til mennesker frem for dyr.

Det forklarer Chiara De Notaris, PostDoc. ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og aktivt involveret i Organic RDD projektet GrainLegsGo, der kigger nærmere på potentialet for at dyrke friske hestebønner, sojabønner og ærter til human konsum.

- Vi har I årevis talt om, at vi skal finde alternativer til kød. Bælgplanter er en oplagt mulighed, men alligevel er produktionen af bælgplanter ikke ret stor herhjemme. De er ellers specielt relevant for økologiske avlere, fordi bælgplanter bringer næringsstoffer ind i systemet, restproduktet, stænglerne og bladene kan indgå i den cirkulære bioøkonomi, og friske bælgplanter har potentiale til at blive et højværdi produkt som fødevare, siger hun.

Når man taler om, at vi skal finde andre proteinkilder end kød, er bælgplanter et åbenlyst alternativ

Jim Rasmussen, Insitut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Sorter afprøves

I GrainLegsGo undersøges forskellige sorter af hestebønner, sojabønner og ærter, som er særligt velegnede til human konsum. Arterne bliver blandt andet identificeret og leveret af NordGen, den store nordiske frøbank, som har vist interesse for projektet, fordi det gør genbanken klogere på hvad de arter, de har på lager kan - med hensyn til både spisekvalitet, dyrkningsegenskaber og udbytte, lyder det fra Chiara De Notaris.

Et par enkelte arter bliver udvalgt til dyrkning i større parceller i projektet, hvor man specifikt vil kigge på bælgfrugternes samspil med efterafgrøderne. Et større antal arter vil blive afprøvet i mindre skala, netop for at blive klogere på artens egenskaber generelt.

Jim Rasmussen, seniorforsker ved Insitut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er projektleder på GrainLegsGo.

- Når man taler om, at vi skal finde andre proteinkilder end kød, er bælgplanter et åbenlyst alternativ. Overgangen for forbrugerne fra kød til for eksempel hestebønner er nok umiddelbart mere overkommelig og realistisk end at få os alle til at spise insekter, siger han.

Effekt på klimaaftrykket

Det er ikke kun nye arter, der undersøges i projektet. Forskerne forventer også en positiv klimaeffekt i form af indvirkning på kulstoflagring i jorden og formindsket udslip af kvælstof. Det hænger sammen med, at timingen i forhold til efterafgrøderne bliver bedre, når man høster bælgplanterne tidligt.

På den måde optimeres næringsstof-kredsløbet i systemet. Samtidig har bælgplanter et input af både kvælstof og kulstof, som sandsynligvis stimulerer jordens mikroorganismer til at øge den stabile kulstoflagring i jorden.

Er der basis for en bønnebuks?

Også restprodukterne, stænglerne og bladene, vil blive undersøgt for at blive klogere på deres potentiale i forhold til bioraffinering, det være sig i biogas anlæg eller som fiberråstof til for eksempel tekstilproduktion. Her vil ingeniører fra AU kortlægge cellulosen i restproduktet med øje for, om den har eller kan opnå en kvalitet, så den kan bruges til f.eks. tekstil. Så måske får sokker og håndklæder af bambus snart selskab i skabet af bønne-bukser og ærte-trøjer.

- Vi kradser dog kun i overfladen og løser ikke hele klimakrisen i det her projekt, understreger Jim Rasmussen.

Markedspotentiale

Forskere fra RUC vil i tæt samarbejde med producenter og virksomhederne Råhandel og Ardo (som ejer Frigodan), gennemføre såkaldte Living Labs, hvor målet er at skabe en fælles forståelse gennem hele værdikæden. Her vil slutbrugere og producenter mødes og ideen er at feedbacken fra de mange andre aktører i værdikæden er med til at bestemme dyrkning, produktudvikling og salg af nye bælgfrugter.

Endelig indeholder projektet et demonstrationselement, hvor ideen er at tage kontakt til nøglespillere, der kan være med til at bringe bælgplanter ind i danskernes bevidsthed og ud på vores tallerkner. Det kunne f.eks. være på større fødevaremarkeder eller i restauranter med toneangivende kokke .

- Det kunne være fantastisk, hvis vi om fem år havde en national bælgfrugt-uge på landets restauranter, hvor de bedste kokke viste, hvad man rent faktisk kan med de her afgrøder. Måske er det optimistisk, men vi sætter barren højt, siger Jim Rasmussen.