Ny vej mod grøn ammoniak

Et forskerhold fra Institut for Bio- og Kemiteknologi fra Aarhus Universitet skal lede et globalt samarbejde, der sigter på at udvikle nye teknologier til produktion af grøn ammoniak. Projektet får en bevilling på € 2,8 millioner, eller hvad der svarer til cirka 21 millioner kroner fra EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020.

Vi tager udgangspunkt i tre forskellige nye teknologier i dette projekt

Emil Drazevic, Aarhus Universitet

Målt i volumen er ammoniak blandt de ti vigtigste kemikalier i verden, og bruges primært til handelsgødning.

Produktionen er dog meget CO2-belastende. Den primære måde at producere de årligt omkring 235 millioner ton ammoniak, der bliver brugt verden over, er via den såkaldte Haber-Bosch-proces, der blev opfundet for mere end 100 år siden.

Produktionen lægger beslag på 1,4 procent af hele verdens energiforbrug og udleder årligt cirka 450 millioner ton CO2. Det svarer til omtrent en procent af alle menneskeskabte CO2-udledninger og mere end nogen anden industriel kemisk produktion.

- Det vil vi gerne gøre noget ved, og med projektet vil vi derfor se på fordelene ved at producere klimaneutral, grøn ammoniak fra kvælstof og vand i skalerbare reaktionsteknologier til en decentral, lokal produktion. Vi tager udgangspunkt i tre forskellige nye teknologier i dette projekt, hvor den ene er en opgradering af den eksisterende Haber-Bosch-reaktor, siger adjunkt og ekspert i ammoniak-teknologier Emil Drazevic, der leder projektet, som går under navnet Oracle.

Tre nye teknologier

De tre teknologier til grøn ammoniakproduktion, som Emil Drazevic og hans team af forskere vil analysere og udvikle på i projektet, er:

- Sidstnævnte skal fungere som en slags brændselscelle, hvor man smider vand og kvælstof ind i den ene ende og får ilt og ammoniak ud i den anden. Brændselscellen kræver kun energi i form af elektricitet fra vedvarende kilder. Forinden dette projekt har vi lavet en meget stor gennemgang af egnede katalysatorer til opgaven, og det har virkelig været en øjenåbner. Vores japanske partnere i projektet er eksperter i vandoxiderende katalysatorer, og vi er meget glade for nu at have sammensat det rigtige team og have fået en bevilling, der betyder, at vi kan komme i gang med projektet. Jeg tror, at vi ender med at finde en god og sikker teknologi til produktion af ammoniak i lokal skala, siger Emil Drazevic.

Oracle-projektet begynder officielt den 1. maj 2021, løber i tre år og har i alt otte partnere, der består af to japanske og tre europæiske organisationer og deres industrielle partnere.