Automatisk oplæsning:

Positive effekter af CA men usikkerhed om størrelse af kulstoflagring

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Forskere fra Aarhus Universitet har fremlagt resultater og konklusioner om Conservation Agriculture, der tegner usikkerhed om størrelsen af kulstoflagring.

Efter ønske fra Landbrugsstyrelsen har forskere fra Aarhus Universitet udarbejdet en vidensyntese, der samler den tilgængelige viden om CA og synliggør klima- og miljøeffekter ved dyrkningsformen.

Det er særligt på biodiversitetsområdet, at der er entydige resultater. Jørgen Aagaard Axelsen og Sabine Ravskov fra henholdsvis Institut for Bioscience og Institut fra Agroøkologi har i forbindelse med udarbejdelsen af vidensyntesen analyseret CA-dyrkningsformernes effekt på diversiteten af både dyr og fugle samt jordens mikrobiologi. De peger på, at der er generel videnskabelig enighed om, at CA fremmer biodiversiteten.

Diversificering af sædskiftet

Bo Melander og Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi havde i forbindelse med vidensyntesen gennemgået både danske og udenlandske undersøgelser om ukrudtseffekter og herbicidforbrug ved CA. Især i økologisk dyrkning kan der opstå store udfordringer med ukrudt, specielt fordi der ikke er mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I den konventionelle dyrkning peger udenlandske undersøgelser på et højere forbrug af herbicider ved pløjefri dyrkning. Der er ingen undersøgelser, der specifikt kigger på herbicidforbrug ved CA. Den første danske undersøgelser viser en større belastning og et højere forbrug af glyphosat i CA dyrkningen, mens resultaterne for de selektive herbicider ikke er entydige.

Forskerne peger på diversificering af sædskiftet som en mulighed for at håndtere ukrudtsproblemer i både økologisk og konventionel dyrkning. Eksempelvis vil anvendelsen af flerårige afgrøder kunne have en positiv effekt.

Positive og negative effekter

Lise Nistrup Jørgensen fra samme institut har arbejdet med CA's effekter på sygdomme og skadedyr. Et kendetegn ved CA er, at der bliver opbygget større mængde af rovbiller og snyltehvepse, som mindsker problemer med nogle skadedyr, men ikke alle. Hun henviser til en meta-analyse med 45 studier, som viser, at 28 procent af de skadelige arter og deres skader blev forøget ved CA, mens 43 procent blev reduceret. 29 procent af de skadelige arter var ikke påvirket væsentligt med hensyn til tæthed og skader på afgrøden.

For plantesygdommenes vedkommende er vurderingen, at pløjefri dyrkning i kombination med en stor andel af hvede i sædskiftet vil øge risikoen for et angreb af hvedebladplet og aksfusarium. Andre sygdomme forventes til gengæld at blive reduceret ved CA - det gælder i nogen grad meldug og septoria.

Advarer mod CO2-certifikater

Lars J. Munkholm og Elly Møller Hansen fra Institut for Agroøkologi har arbejdet med dyrkningselementer under CA og effekterne på klima, miljø og jordressourcen.

Deres arbejde viser, at sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder, vil CA-dyrkning kunne bidrage til mindsket kvælstofudvaskning og erosionsrisiko, ligesom dyrkningen giver mulighed for øget kulstoflagring i jorden. Den øgede kulstoflagring er især knyttet til brugen af efterafgrøder og tilbageholdelse af planterester på marken.

Nogle virksomheder tilbyder formidling af CO2-certifikater. Konceptet bygger på, at man som landmand kan lagre kulstof i jorden, for eksempel via CA-dyrkning. Efterfølgende kan man sælge certifikater på den oplagrede kulstof til virksomheder, der ønsker at kompensere for deres CO2-udledning.

Forskerne giver udtryk for, at øget oplagring af kulstof i jorden er et vigtigt redskab, der kan medvirke til at mindske landbrugets klimapåvirkning. Problemet er imidlertid, at både input og lagring af kulstof afhænger af en række dyrkningsfaktorer. Det betyder blandt andet, at gevinster hurtigt kan tabes, hvis dyrkningspraksis ændres. Herudover mangler der redskaber til måling af kulstofoplagring i praksis. Det er af afgørende betydning, at certifikaterne baseres på den nyeste faglige viden om de realistiske effekterne af forskellige dyrkningstiltag.

- Som landmand kan man komme i en meget uheldig situation, hvis man sælger CO2-certifikater, der er baseret på urealistiske tal for effekter af dyrkningstiltag, og efterfølgende ikke kan dokumentere, at der reelt er sket en oplagring af kulstof, siger Lars J. Munkholm.

Lars J. Munkholm peger derfor på, at der er et stort behov for at udvikle strategier for at øge lagringen af kulstof i landbrugsjorden.