Internationalt forskerhold peger på, at CO2-udledning kan sænkes en tredjedel med effektiv kulstofbinding i jorden.

Jord har kapacitet til at binde store mængder kulstof på lang sigt. Et internationalt team af forskere, fra bland andet universitetet i Bonn, går nu ind for effektiv udnyttelse af dette potentiale. Eksperter vurderer, at dette kan reducere stigningen af ??kuldioxid i atmosfæren med en tredjedel.

Samtidig vil landbrugsudbyttet i mange regioner også stige markant. I en nylig udgivet publikation offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, præsenterer de en strategi for at nå disse mål.

Vores strategi adresserer derfor i sidste ende to vigtige mål: klimabeskyttelse og fødevaresikkerhed

Wulf Amelung, professor

Klimatopmødet i Paris i 2015 var startskuddet til ??det såkaldte "fire pr. 1000"-initiativ. Navnet står for en sammenhæng, der er mellem udledning af CO2 og jorden kapacitet til at binde CO2. Hvert år øges mængden af ??kulstof i atmosfæren med mere end fire milliarder ton på grund af drivhusgasudledning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvis disse fire milliarder ton i stedet blev oplagret i jorden, ville mængden af ??kulstof indeholdt i jorden kun vokse med 0,4 procent årligt, (det vil sige fire ud af 1000). Med andre ord er jorden allerede et gigantisk kulstoflager. Så hvorfor ikke blot lagre det overskydende CO2 der, da det udgør så lille en ekstra mængde?

Bremse klimaændringer

Flere eksperter er i dag sikre på, at denne strategi kan bremse klimaændringerne betydeligt.

- 0,4 procent ekstra kulstoflagring er dog lidt for optimistisk, forklarer professor Wulf Amelung, der leder divisionen for jordvidenskab ved universitetet i Bonn.

- Men en tredjedel af dette er sandsynligvis opnåeligt, lyder det fra ham.

Ikke desto mindre har ikke meget ændret sig meget siden 2015. Sammen med kolleger fra Europa, USA, Australien og Kina vil Wulf Amelung derfor gerne have emnet tilbage på klimadagsordenen. I tidsskriftet Nature Communications skitserer de en strategi for effektivt at udnytte jordens potentiale i kampen mod klimaændringer. Wulf Amelung er sammen med sin franske kollega professor Abad Chabbi ansvarlig for initiativet, og i Tyskland har også TU München og Forschungszentrum Jülich været involveret.

Øge plantevæksten

Der findes en række enkle foranstaltninger til at øge mængden af ??kulstof i jorden, såsom mulch (det vil sige at dække jorden med afgrøderester) eller tilsætning af plantebaseret kulstof. Den vigtigste metode er dog at øge plantevæksten, og dermed udbyttet af afgrøder.

- Jo mere, der vokser på jorden, jo bedre er den rodfæstet, og rødderne med deres vidt forgrenede netværk af organisk materiale gemmer masser af kulstof, forklarer Wulf Amelung.

Dertil indeholder det organiske stof vigtige næringsstoffer til plantevækst og fremmer således udbyttet.

- Vores strategi adresserer derfor i sidste ende to vigtige mål: klimabeskyttelse og fødevaresikkerhed, siger Wulf Amelung.

Skal tilpasses lokalt

Den globale gennemførelse af denne ambitiøse plan er imidlertid ikke helt så enkel. Jordens kvalitet og egenskaber forskellige steder er for forskellige, og de tilgængelige teknologier er forskellige.

- At øge kulstoftilførslen kræver derfor lokalt tilpassede foranstaltninger. Vi har brug for helt andre strategier i de risdyrkende regioner i Asien end for eksempel på en kornmark i det nordlige Tyskland, understreger Wulf Amelung.

Derudover er mange kulstofbindingsforanstaltninger særligt effektive i de tilfælde, hvor jorden delvist nedbrydes ved langvarig udpining og derfor har mistet meget kulstof.

- Fra et cost-benefit-perspektiv giver det mest mening at starte på sådanne områder, ikke mindst fordi udbyttestigningerne sandsynligvis vil være størst der, siger han.

Desværre varierer viden om jordens tilstand meget. Forskerne anbefaler derfor oprettelse af databaser, der registrerer jordens tilstand rundt om i verden på lokalt plan samt en lokal vurdering af mulige udbyttegevinster og den nødvendige brug af gødning.