Allerede efter første år har et driftsfællesskab med øget fokus på planteavlen givet økonomisk gevinst for to sjællandske landmænd.

Ud med det gamle, og ind med det nye. Det lyder umiddelbart ikke så svært, når Peter Kiær og Anders Nyholt fortæller, hvad der er gjort for at optimere markdriften på deres to gårde med henholdsvis 430 og 220 hektar med god sjællandsk muld. Men selvom en udskiftning af maskinparken har fyldt meget i processen, er det dialogbaserede samarbejde det, der fylder mest hos de to landmænd, da Agro måler på effekten af samarbejdet i oktober 2020 - lidt mere end et år efter de to valgte at pulje maskiner og tanker om markdriften.

I 2019 stoppede Storgaardens driftsleder i marken, og efterfølgende foreslog Peter Kiærs planteavlsrådgiver Vagn Lundsteen fra Agropro Danmark, om ikke Storgaardens 430 hektar skulle indgå i et driftsfællesskab med en anden landmand i konsulentens kundekreds. Herfra gik det stærkt, og allerede efter markerne var høstet i 2019, gik samarbejdet i gang.

Man skal være ret sikker på, at man stoler på hinanden, og man skal være indstillet på, at man skal give lidt og tage lidt en gang imellem

Anders Nyholt, landmand

- Min planteavlskonsulent havde en landmand, som havde cirka 220 hektar, og han havde mere tid, end jeg havde. Også mere tid end bare til at kunne passe sit eget. Så fandt vi to hinanden via Vagn Lundsteen, for han sagde, når du ikke har nogen driftsleder, og du har brug for en sparringspartner på samme tid, hvorfor så ikke prøve at slå jer sammen og lave maskinpark sammen også. Og det gjorde vi - all-in, fortæller Peter Kiær.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind