Køligt maskinoverblik

Dyrkningsomkostningerne og deri maskinomkostninger er noget, der mærkes direkte på dækningsbidraget. Hvis man vil være skarp på sin forretning og levere et godt overskud, er det værd at tage en gennemgang af, hvor eventuelle penge gemmer sig. Og det kan sagtens være, det er muligt at finde penge i ens maskinsetup, der kunne være sparet. Er der brug for nye maskiner eller klarer man sig fint med brugte? Og hvor brugte må de være? Der er langt fra entydige svar på, hvad der er rigtigt eller forkert, men alligevel er der ledetråde, som man kan navigere efter.

Ved at få lavet fraktilanalyse eller benchmarking om man vil, får man et billede af, hvordan ens bedrift klarer sig. Analyserne bliver brugt som et screeningsværktøj der hurtigt afgør, om maskinøkonomien er god, dårlig eller gennemsnitlig. En maskinanalyse bruges derefter for at dykke dybere ned i tallene og finde årsager og forbedringsmuligheder.

I Velas rådgiver planteavlskonsulent Daniel Rosenkilde Damhus i blandt andet maskinøkonomi. Han mener, det en god idé at få lavet en maskinanalyse og strategi for, hvilken retning man gerne vil i. Og som han siger, er pointen, at jo færre maskiner, man kan have i forhold til det arbejde, man skal have udført, jo bedre, da udstyret får lov at køre flere timer. Med i det samlede billede skal bemandingen også ind, da det er grundlaget for, at maskinerne udnyttes optimalt.

Når det kommer til, om det bedst kan betale sig at have nye eller brugte maskiner er der i de databasen hos Patriotisk Selskab ingen klar konklusion, men der tegner sig alligevel et billede. Kasper Skovgaard Hansen, der er økonomikonsulent i rådgivningsvirksomheden ser, at der generelt er to grupper, der har lavere omkostninger end andre. Den ene gruppe består af de bedrifter, hvor ejeren ikke selv kører traktor, og hvor det derfor er op til driftslederen at forklare købet. Det giver en proces, hvor flere muligheder vendes og overvejes, og hvor kun det nødvendige tilvalg træffes. Hermed bliver der ofte opnået en lavere totalomkostning. Den anden gruppe er folk med presset likviditet, der kun investerer i yderste nødstilfælde. Denne gruppe har en tendens til ofte at gøre det relativt billigt, men med større risiko for nedbrud.