Alt for megen tid bliver brugt på at opfylde efterafgrødedatoer, der ikke flugter med virkeligheden.

MFO-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering. Der er nok af begreber og forvirring, når man begynder at læse op på alle de forskellige former for efterafgrøder, der findes i lovteksterne. Og ikke nok med det, er der flere frister for indsendende af ansøgninger og etablering.

Specielt etableringsdatoerne giver seriøs hovedpine rundt om på bedrifterne. Når man vælger datoer i kalenderen, er det ikke ensbetydende med, at vorherre er enig i, at høsten skal falde på helt præcise dage hvert eneste år, og at marken skal være farbar uanset om det er sand- eller lerjord, som den er velsignet med.

Denne type skrivebordsbeslutninger er ikke konstruktive i forhold til troen på, at politikerne rent faktisk ved, hvad der foregår på markerne og de forskelle, der er fra landsdel til landsdel. Det er også med til at suge stolthed og glæde ud af erhvervet fordi troen på, at jorden skal dyrkes ud fra fornuft og ikke styres af regler for reglernes skyld, bliver trådt på gang på gang.

Efterafgrøder som sådan er der intet galt med. De er med til at sikre kvælstofoptagelse og øger livet af mikroorganismer i jorden. Der kommer bedre jordstruktur ud af det, og det giver jorden naturlige kvælstofressourcer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ved Velas synes planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen, at efterafgrøder er rigtig godt for livet i jorden, men han har problemer med den måde reglerne bliver stillet op på og især om kravet om 30 procent ekstra, der trådte i kraft i år.

- Det kan være fornuftigt på sandjorde med et sædskifte med 50 procent vårsæd, men ikke på bedre jorde, hvor hveden giver et betydeligt bedre dækningsbidrag end vårsæden. Så det er et meget stift system at arbejde med, og det giver en masse administration og frustration hos landmændene. Hos konsulenterne kommer der op til fristen et urimeligt pres, specielt når der så er flere dage med dårlige programmer til indberetning, som ikke virker, og der den sidste dag sker nedbrud, som i sidste ender med flere omkostninger for landmanden. Udover det, ved han først, om han får sået til tiden helt op til deadline, og det giver et stort og unødigt pres, siger han.