Pløjning, sen såning og sædskifte er effektive våben mod problematisk græsukrudt. På Fyn har fireårig markdemonstration vist, at tre typer besværligt græsukrudt skal bekæmpes med konsekvente metoder.

Agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale skal bekæmpes med pløjning, sen såning og sædskifte som de vigtigste værktøjer. Det er hovedbudskaberne, som planteavlskonsulent Helle Elander fra Velas er kommet frem til gennem et fireårigt demonstrationsprojekt, som skulle give noget viden om, hvor aggressivt nogle typer græsukrudt udvikler sig på i forvejen hårdt ramte marker, og hvordan man sætter ind over for det.

- Det er den italienske rajgræs, jeg er mest bange for, fordi alle tre tiltag skal i spil og fordi, man skal være seriøs med vårsæden og skarp på kemien, siger hun.

Det er den italienske rajgræs, jeg er mest bange for, fordi alle tre tiltag skal i spil og fordi, man skal være seriøs med vårsæden og skarp på kemien

Helle Elander, planteavlskonsulent

I alt 12 led med over 90 parceller har indgået i markdemonstrationen. Områderne blev valgt, fordi de i forvejen var hårdt ramt af enten agerrævehale, væselhale eller italiensk rajgræs og fordi, der i nogle tilfælde var tale om kemiresistens i græsukrudtet. Konklusionerne efter fire sæsoner er, at specielt den sene vintersåning og sædskifte med vårsæd er helt afgørende. Resultaterne skal dog tages med et gran salt, slår Helle Elander fast.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind