En effektiv afvanding er grundlaget for gode resultater på ens marker. Og er det ikke på plads, kan det koste helt op til en fjerdedel af afgrødeudbyttet. Selvfølgelig handler det om en optimal afledning hele vejen ud i vandløb og åer, og en del steder har manglende oprensning og afgrødeskæring forvist drænudløbet til at ligge under vandspejlet. Men bortset fra, at kommuner kan være fodslæbende, er der en del, du selv bør holde styr på.

Med mere og mere nedbør bør du gøre dig klart, om afvandingstilstanden på dine marker bliver tilstrækkelig til at imødekomme vandmængderne flere årtier frem.Med mange hektar forpagtet skal du også have på plads, hvem der reelt set har ansvaret for dræningen, hvis der er tale om længere forpagtningsaftaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som de fleste sikkert er bekendt med, skal drænene ned i dybde på en meter eller lidt mere for effektivt at lede vandet væk. Indtil for nyligt var der ikke i nyere tid lavet grundig forskning af, hvor meget en ordentlig dræning rent faktisk betyder for udbyttet. Men med en PhD-afhandling fik belyst, at det i nogle tilfælde kan være helt op til 25 procent af udbyttet, der går tabt, uden der er ændret noget andet i ens såning eller gødningsplan. Med så stor en potentiel udbyttenedgang sætter det vigtigheden af en effektiv dræning i perspektiv både dyrkningsmæssig og økonomisk. Samtidig gør klimaforandringerne, med større mængder nedbør, dræningen til et meget vigtigt punkt på ens huskeliste.

Fra sandjord til lerjord er der store forskelle på, hvilke typer dræning du skal gå efter, og hvad der kan betale sig. Iversen Markservice i Vendsyssel tilbyder kørsel med drænplov og scraper, og der kan være fornuft i at anvende begge dele. Med scraperen bliver jorden skrabet af i et fem-centimeters lag og flyttet, så bakker og lavninger bliver jævnet mere ud. Det sikrer bedre vandafledning fra overfladen og sammen med nydræning med drænplov, giver det nogle gode resultater.