Nogle sværger til no-till, mens andre vil have vendt og nulstillet jorden for at skabe de bedste betingelser for afgrøderne. Har nogen ret, eller er der tale om en diskussion, der ikke fører nogen steder hen? Der er mange nuancer og forskellige interesser på spil, også politisk, hvor der er fokus på landbrugets klimaaftryk, og hvor de pløjefrie systemer bliver udråbt som en helt åbenlys løsning. Samtidig bliver flere planteværnsmidler taget af markedet, og truslen om, at vigtige herbicider bliver forbudt, hænger i luften.
Marker rundt om i landet er vidt forskellige, og dermed er der ikke en løsning, der passer alle. Det handler om, at vi har frihed til at vælge de jordbearbejdningsløsninger, der virker. Uanset jordtype, skal der fortsat være mulighed for frit at vælge om no-till, strip-till eller om en tur med rotorharve eller plov passer til ens temperament.
Klitgaard Agro i Nordjylland er gået all-in på no-till, og det har over en årrække ført til lavere maskinomkostninger og en mere dyrkningssikker jord. Men det har også krævet mere opmærksomhed på at planlægge sædskifte, sænke marktryk og skære kiler fra, så arbejdsgangene på marken kan gøres mere effektive.
Ved Kobbelgaard i den anden ende af Jylland er der også stor fokus på etableringen af afgrøderne på markerne, og dermed bliver der tænkt i både marktryk og dæktryk. Med den jord, de kører rundt på, giver det god mening med en rotorharve, da markmanden Morten Schmidt vurderer, at det er det, der skal til for at lave det pæneste og bedste såbed. Den tidligere såmaskine var en rotorharve, og valget faldt igen på den type, da der skulle skiftes ud.
Der er ingen løsning, der er perfekt for alle. Derfor er det fint at se, at flere forskellige dyrkningssystemer lever side om side, og at det er et valg, der er truffet på baggrund af bedriftens kendskab til deres marker, og de muligheder det giver.
