I budgettet for den europæiske landbrugspolitik er der lagt op til, at medlemslandene får større indflydelse på implementering med mulighed for at flytte flere midler mellem søjlerne.

Den europæiske landbrugspolitik skal kunne levere konkrete resultater på miljø, klima og biodiversitet. Det er udgangspunktet, når EU's stats- og regeringschefer igen mødes for at forhandle den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.Vel at mærke med et budget, der bliver mindre efter Storbritanniens udtræden af EU kombineret med nye politikområder som forsvar og migration.

- Vi forventer, at den direkte støtte vil blive reduceret, samtidig med at der kommer flere krav, siger Mette Trudsø Kruse, der er chefkonsulent i bæredygtighed, miljø og EU hos Landbrug og Fødevarer.

Vi forventer, at den direkte støtte vil blive reduceret, samtidig med at der kommer flere krav

Mette Trudsø Kruse, chefkonsulent for EU hos Landbrug og Fødevarer.

EU-Kommissionen har i sit forslag fra juni 2018 lagt op til, at 40 procent af den samlede landbrugsstøtte skal bidrage til klimadagsordenen. Grundbetaling og grønne krav bliver erstattet af en indkomststøtte, som er betinget af, om landmænd overholder en række krav indenfor blandt andet klima og miljø.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind