For at opnå høj kapacitet og dermed rettidig omhu samt lave omkostninger, opfordrer konsulenter til, at man går sammen om én effektiv afpudser.

Er den bedste afpudsningsløsning til dine frøgræsmarker magen til naboens? Måske kan synergien i et stort frøareal muliggøre, at du og naboen opnår den bedste løsning, fremfor at I nøjes med det næstbedste, og yderligere kan I begge være mere effektive.

Både Christian Rabølle og Søren Geert Jørgensen fra den sjællandske rådgivningsvirksomhed VKST opfordrede på en temadag i efteåret 2019 til, at frøavlerne går sammen og investerer i afpudsere, som har stor kapacitet og dermed kan holde omkostningerne pr. hektar nede samtidigt med, at rettidighedseffekten opnås.

Der er mange muligheder, hvis man går sammen med én eller måske to-tre naboer.

Christian Rabølle, konsluent VKST

- Der er mange muligheder, hvis man går sammen med én eller måske to-tre naboer, fortæller Christian Rabølle.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han henviser blandt andet til investering i et triple-sæt i form af en ni meter slagleafpudser, hvor der sidder én afpudser i frontliften og yderligere to i bag, som hydraulisk klappes ned på hver side af traktoren.

- Den løsning kræver front-PTO på traktoren, men det skulle være underligt, om ikke én af de to-tre naboer i forvejen har en traktor med front-PTO til at stå i maskinhuset, fortæller Christian Rabølle.

rich-media-1
I efteråret 2019 afholdte VKST en demontration med 10 forskellige afpudsere til frøgræsmarken, og her opfordrede de to maskinkonsulenter, Christian Rabølle (til venstre) og Søren Geert Jørgensen (til højre), at man med stor fordel kunne gå sammen om ét afpudsersæt med stor kapacitet mellem to eller tre naboer. Fotos: Morten Damsgaard.

Rettidighed betyder alt

At have råderet over et triplesæt på ni meter giver en langt større lyst til at være rettidigt. Frøavlskonsulent Kristian Juranich fra DLF fortæller, hvordan avlerne kan se helt forkerte ud i hovedet, hvis der vurderes sidst i oktober, at det er nødvendigt med en afpudsning mere inden vinter, og at det med bedriftens tre meter slaglesæt tager 50-60 timer at komme over arealet.

- Det dur simpelthen ikke. Så skal der ske noget i en fart, og har man del i sådan et triplesæt, så reduceres tiden væsentligt til denne proces, siger Kristian Juranich, mens han undrer sig over, at det ikke er mere velset at deles om sådan en maskine.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at det er ikke mere udbredt. Det er lavthængende frugter, og der kan ikke bare tjenes penge pr. hektar, men også opnås en rettidigheds-effekt, som ikke er helt ligegyldig, slår Kristian Juranich fast.

rich-media-2
Frøavlskonsulent fra DLF, Kristian Juranich, påpeger vigtigheden af en ordentligt afpudsning og en rettidighed, hvor kapaciteter på mellem fem og 10 hektar i time giver god mening.

Lej til det i høsten

Christian Rabølle opfordrer til, at man lejer til den mest tidskrævende afpudsning af frøgræsmarken, som oftest er midt i høsten.

- I august er der travlt med høst, halmkørsel, raps- og efterafgrødesåning, og samtidigt med alt dette skal frøgræsmarken også slås af. Det er en stor fejl at tro, at frøgræsmarken kan vente, til man har bedre tid. I stedet var det måske fordelagtigt at leje maskinstationens skiveskårlægger, som mange ofte har en en otte til ti - måske endda 12 meters version af. Skiveskårlæggeren laver en afpudsning helt i bunden, og kapaciteten er stor. Så kan man altid selv stå for de øvrige afpudsninger længere hen på sæsonen, fortæller Christian Rabølle.

Læs mere

Hvilken afpudser skal du vælge?

En ordentlig afpudsning sikrer høstpotentialet

Frøkonsulent: Brug fingerreglerne i frøet