Nyt pilotprojekt gør Danish Agro klogere på præcisionsjordbrug, og hvordan kunderne får den bedste rådgivning. Her er status for første års erfaringer.

Danish Agro og virksomheden Fieldsense har over det seneste år haft tæt parløb i et pilotprojekt, de kalder Datafarming. Samarbejdet har som primært formål, at Danish Agros planteavlsrådgivere gennem dataindsamling på den enkelte bedrift kan give en bedre rådgivning og gennem data sikre et optimeret høstudbytte, afgrødeværdi og afgrødekvalitet hos den enkelte kunde. Pilotprojektet, som virksomheden kun lige har løftet sløret for, har haft fem bedrifter med det første år, og nu er det planen at udvide pilotprojektet til 20-25 bedrifter i 2020 for at samle endnu mere viden og data.

- Der er endnu større interesse for projektet, men vi har sat en begrænsning på, hvor mange deltagere der kan være med, siger Palle Greiersen, der er markedsdirektør for planteavl i Danish Agro.

Vi mener, at det her på sigt skal komme alle til gode, og der er derfor fint at se, at det ikke kræver 2000 hektar eller mere, for at man kan drage nytte af det

Palle Greiersen, markedsdirektør for planteavl i Danish Agro

I fremtiden kommer Danish Agro til at rådgive kunder mere og mere inden for brug af data til præcisionsjordbrug, og derfor ønsker virksomheden at høste erfaringer på nogle bedrifter, som ønsker at være med til at teste udstyret og dataindsamlingen. Danish Agro ejer en del af Fieldsense, og derfor var det naturligt at samarbejdet med dem.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi bygger udelukkende projektet op om Fieldsense-programmet med dataindsamling fra vejrstationer og satellit, men når det kommer til data fra maskinerne, kan flere forskellige maskinfarver og mærker være med. Så det er ikke kun begræsnet til Claas, siger han.

rich-media-1
Palle Greiersen er markedsdirektør for planteavl i Danish Agro. Foto: Danish Agro, Claus Sall.

For alle bedrifter

Det har været vigtigt for Danish Agro at vise, at præcisionsjordbrug i deres regi er for alle bedrifter uanset størrelse. Rasmus Gøricke Nielsen fra Hallingsøndergård ved Odder dyrker knap 100 hektar med fremavlskorn og frøgræs og er en af dem, der har været med i pilotprojektet det første år. Sammen med sin kontaktperson ved Danish Agro tog de en snak med om projektet i efteråret 2018. Maskinparken havde GPS-udstyr i forvejen, og de to havde tidligere talt om, at det kunne være spændende at komme i gang med gradueret gødskning i en eller anden form. Rasmus Gøricke Nielsen har GPS på såmaskinen og sin sprøjte, og på sin Bogballe gødningsspreder har han en udstyrspakke med tablet, samt en mejetærsker med udbyttemåler. Så kriterierne for at komme i gang med pilotprojektet var opfyldt.

- For ikke at tage munden for fuld, valgte jeg i 2019 at fokusere på gradueret gødskning og få en succesoplevelse med det, siger Rasmus Gøricke Nielsen.

Han fik installeret en Fieldsense vejrstation centralt placeret på hans marker. En vejrstation var nok, da markerne ligger forholdsvis samlet. Han får sammen med vejrdata også satellitfoto, så han kan følge, hvordan biomassen på marken udvikler sig, og kan følge med med på marken, om nogle af afgrøderne mistrives.

- Det giver et godt overblik, uden at man skal gå ude i marken. Samtidig hjælper det mig til at få fokus på de pletter på marken, jeg måske har overset tidligere, siger han.

Han valgte at fokusere på en vinterhvedemark med sorten Informer for at se, om han kunne lave brødhvede, men stadigvæk holde sig til en total tildeling på 200 kg N pr. hektar i gennemsnit. Han brugte satellitfoto til at lave den tredje tildeling i hvedemarken, men gik ikke efter de nyeste foto, da han vurderede at en lidt ældre fotoserie fra marken bedre matchede markens historik.

- Man bliver nødt til at kende sine marker. Derfor kan man ikke bare stole 100 procent på foto fra satellitten, siger han.

rich-media-2
Rasmus Gøricke Nielsen fra Hallingsøndergård ved Odder dyrker knap 100 hektar med fremavlskorn og frøgræs. Foto: Danish Agro.

Ensartet produkt

Det endte med, at Rasmus Gøricke Nielsen fik en hvede, der blev stående helt til høst uden at gå i leje, bortset fra få kiler på marken, hvor overlap fra gyllevognen fik hveden til at lægge sig.

- Lidt tid efter skridning manglede kun få pletter et sted mellem 10-20 kg N. Så jeg synes, jeg er kommet tæt på målet ved hjælp af satellitfoto og kendskabet til marken. Det viser mig, at man nok kan bruge de kg N, man har til rådighed mere effektivt ved at kende markens tilstand, og at det kommer til gavn på de steder på marken, der har brug for det, siger han.

Han nåede desuden også sit mål om at holde proteinprocenten på 11 i brødhveden. Den erfaring, regner han med at tage med over i andre afgrøder, hvor der ligeledes er en proteinprocent, han skal holde øje med.

- Jeg laver fremavl i vårsæden, men hvis jeg med min viden og data kan styre proteinprocenten, så den ikke bliver for høj, kunne jeg snildt lave det til maltbyg, siger han.

Generelt giver dataindsamlingen god mening, og så længe han kan gøre sine marker mere ensartede og få mere for råvaren, giver det for ham god mening. Det, han synes er spændende ved pilotprojektet, er, at han kan være med til at bidrage med sine erfaringer om, hvad der går godt og mindre godt, specielt om bedre udnyttelse af kvælstof. Han synes også godt om at have Danish Agro ind over, så alt fra dialogen om udsæd til afsætning bliver sat ind i en større sammenhæng.

- Det er godt at få dialogen om afsætningsmuligheder. Danish Agro har både udsæden og aftager det slutprodukt, jeg laver. Så det, at vi i fællesskab gennemgår biomassekort og får lavet tildeling, synes jeg har været en stor hjælp, siger han.

rich-media-3
I pilotprojektet bliver data fra satellit og vejrstationer brugt. Foto: Danish Agro.

Vi lærer hver dag

Pilotprojektet er planlagt til at fortsætte i 2020, og Palle Greiersen gør opmærksom på, at der ikke er taget en beslutning om, hvor længe pilotprojektet kommer til at fortsætte.

- Alt er under udvikling, og vi lærer hver dag. Det er en løbende proces, hvor vi med tiden kommer til at arbejde med endnu mere data og kommer til at gøre præcisionsjordbrug til en daglig rutine for landmændene, der er med i projektet, siger han.

Det er vigtig for Danish Agro, at det skal kunne betale sig for både store og små bedrifter at være med.

- Vi mener, at det her på sigt skal komme alle til gode, og der er derfor fint at se, at det ikke kræver 2000 hektar eller mere, for at man kan drage nytte af det, siger Palle Greiersen med henvisning til Rasmus Gøricke Nielsens bedrift. Fieldsense, som Danish Agro er medejer af vedbliver med at være den platform, som er rygraden i pilotprojektet, mens maskindata kan komme fra en række forskellige fabrikanter. Når data er samlet i systemet forbliver det i Fieldsense-programmet, og der er ifølge Palle Greiersen ikke planer om, at det skal være muligt at flytte data til en anden software-platform, hvis man skulle ønske det.

- Selve styringen af data holder vi i eget regi, så det er ikke noget vi lægger åbent ud til andre, siger han.