Ny rapport fastslår, at den globale fødevareproduktion årligt skal stige med 1,73 procent. Lige nu er væksten på 1,63 procent.

Rapporten Global Agricultural Productivity Report, GAP, for 2019 er blevet offentliggjort, og den viser, at produktionen af afgrøder og husdyr på verdensplan stiger med et gennemsnit på 1,63 procent. Og det er sket uden at øge landbrugsarealerne eller bruge større mængder foder, skriver ScienceDaily. Rapporten er blevet udarbejdet af Virginia Tech - College of Agriculture and Life Sciences. Selvom der er en stigende vækst i landbrugsproduktionen, skal den ifølge rapporten stige endnu mere, op til 1,73 procent årligt, for at der bliver fremstillet nok fødevarer, foder, fiber og biobrændsel til verdens befolkning, der ventes at stige til 10 milliarder mennesker i 2050. Produktivitetsvæksten er stærkest i Kina og Sydasien, mens den aftager i Nordamerika, Europa og Latinamerika. Desuden konstaterer rapporten, at der er en meget lav produktivitetsvækst i tredjeverdenslande, hvor der i forvejen er problemer med fødevaresikkerhed, underernæring og fattigdom i landdistrikterne.

I de lande er der kun en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på en procent. FN's mål for bæredygtig udvikling kræver en fordobling af produktiviteten for landmænd i disse lande inden 2030.

Hvis vi ikke får løst disse problemer, vil det få alvorlige konsekvenser for klima, bæredygtighed og udsigterne til at reducere fattigdom, underernæring og fedme

Fokus på god landbrugspraksis

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I rapporten opfordrer forfatterne til, at der bliver lagt et øget fokus på lande med stor befolkningstilvækst, dem med en lav landbrugsproduktivitet og de lande, hvor befolkningen begynder at forbruge mere. Særlig fokus skal der også være på uholdbar landbrugspraksis såsom afbrænding af skove til landbrugsproduktion.

GAP-rapporten blev præsenteret ved World Food Prize i Des Moines, Iowa. Foredragsholdere ved arrangementet var blandt andet Tim Sands, der er præsident for Virginia Tech, Rose Mwonya, rektor ved Egerton-universitetet i Kenya og Ann Steensland, medforfatter samt koordinator af rapporten.

- Hvis vi ikke får løst disse problemer, vil det få alvorlige konsekvenser for klima, bæredygtighed og udsigterne til at reducere fattigdom, underernæring og fedme, sagde Ann Steensland.

- 10 år med forskning og erfaring viser os, at det ved at fremskynde produktivitetsvækst er muligt at forbedre miljømæssig bæredygtighed samtidig med, at forbrugerne har adgang til de fødevarer, de har brug for og ønsker, sagde Tom Thompson, dekan og direktør for globale programmer for Virginia Tech College of Agriculture and Life Sciences.

Ifølge rapporten skal problemerne løses ved hjælp af innovationer inden for blandt andet præcisionslandbrug og forædling af frø. Derudover skal der også være opmærksomhed på bestøvning af afgrøder og forebyggelse af jorderosion, der skal være med til at sikre øgede produktivitetsgevinster på længere sigt.

60 procent vækst

Historisk set har produktivitetsvæksten i landbruget været højest i USA og Europa, og det har haft betydelige miljømæssige fordele. På grund af forbedrede landbrugsteknologier er den globale landbrugsproduktion over de seneste 40 år steget med 60 procent, mens arealet til dyrkning kun er udvidet med fem procent i samme periode.

Mellem 1980 og 2015 førte produktivitetseffektivitet til et fald på 41 procent i produktionsarealer i amerikansk majsproduktion, brug af kunstvanding faldt med 46 procent og drivhusgasudledninger faldt med 31 procent. Husdyrproduktionen i USA har haft lignende effektiviseringer, som dramatisk har mindsket husdyrproduktionens klimaaftryk. Ifølge Robin White, der er assisterende professor i dyre- og fjerkrævidenskab ved Virginia Tech, ville de samlede amerikanske drivhusgasudledninger kun falde med 2,9 procent, hvis husdyrproduktionen i USA blev afskaffet.

Strategier der skal hjælpe

Der er ifølge rapporten begrænset effektivitet at hente fremover i selve dyrkningen, og derfor beskriver forfatterne en række strategier, der skal hjælpe til at fremskynde produktivitetsvækst på verdensplan.

? Større brug af videnskabs- og informationsbaserede teknologier.

? Forbedring af infrastruktur og markedsadgang.

? Netværk af partnerskaber til bæredygtigt landbrug og ernæring.

? Udvidelse af regional og global handel og reduktion af tab efter høst og madaffald.