Rammes besætningen af virus sygdommen PRRS (Porcin Reproduktion- og Respiratorisk Syndrom), kan det have store produktionsmæssige såvel som økonomiske konsekvenser. SEGES har opgjort produktionstab på 30 - 1000 kr/årsso, alt afhængig af besætningstype og hvor hårdt infektionen slår an i besætningen. Medianen var 329 kr/årsso. Der er derfor al mulig grund til tage sine forholdsregler og være klar med en plan, såfremt udheldet skulle være ude og besætningen smittes med PRRS.

Virus historik og smittespredning

PRRS er en virus sygdom, der blev påvist første gang i Danmark i 1992. Der arbejdes i Danmark med to undertyper af PRRS, type 1 (Europæisk Type) og type 2 (Amerikansk Type). Antallet af smittede besætninger har indenfor de seneste år ligget på 26 procent blandt produktionsbesætninger og 2 procent blandt avls- og opformeringsbesætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PRRS smitter fra dyr til dyr gennem spyt, næseflåd, urin, sæd og i nogle tilfælde også via fæces. Smitte kan også overføres via kanyle stik, åbne sår fra kastration eller halekupering, andre rifter eller bidsår. I det hele taget er grisen meget modtagelig for smitte via enhver form for brud på hud barrieren. Indirekte kan grisen smittes via kontakt med forurenet udstyr, herunder fodtøj, kedeldragter, handsker eller de bare hænder, smågrisevogne og andet flytbart staldudstyr.

PRRS virus er skrøbeligt og inaktiveres hurtigt ved varme, udtørring og desinfektion. Til gengæld kan virus overleve længe under kølige forhold og neutralt pH. Ved 30 grader er halveringstiden for PRRS virus 1,6 time, mens det er 155 timer ved fire grader. Ved brug af desinfektionsmidler inaktiveres PRRS i løbet af 1 10 minutter, alt afhængig af valg af desinfektionsmiddel.

PRRS i udbrud

Udbrud af PRRS kan kan se vidt forskelligt ud i besætningen, alt afhængig af hvilken type PRRS besætningen rammes af, hvordan besætningen er opbygget og hvor i besætningen virus slår ned. Dertil kommer at andre sygdomme i besætningen kan påvirke omfanget af et PRRS udbrud. Således kan der være besætninger, hvor infektionen er symptomløs og først opdages på statusblodprøver (givet besætningen er med i SPF systemet), mens andre besætninger oplever store produktionsmæssige udfald.

Det er vigtigt at understrege at der kan være andre årsager end PRRS der kan give anledning til de beskrevne symptomer (se faktaboksen: Symptomer på PRRS), hvorfor det er meget vigtigt at involvere besætningsdyrlæge og øvrige rådgivere for at få klarlagt årsagen.

Akut udbrud af PRRS smitte i besætningen - og hvad så?

Først og fremmest er det vigtigt at få dannet sig et overblik ? hvor langt smitten er i besætningen. Overblik over smittegang opnås bl.a. ved hjælp af blodprøver. Det er er derfor igen vigtigt at involvere besætningsdyrlægen og få udtaget prøver, gerne godt fordelt rundt i besætningen. Nogle gange kan det være nødvendigt at udtage flere sæt prøver. Overvejelser omkring sanering følger ofte naturligt og måske endda ret hurtigt for mange besætninger efter en ny-smitte med PRRS, men inden da og for at eventuel sanering skal lykkes er overblik og planlægning helt essentiel at få på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der findes nogle helt generelle og meget anerkendte managementmæssige tiltag, der bør sættes i værk for at begrænse skader af udbruddet mest muligt. Disse tiltag bygger på det såkaldte "McRebel" princip og blev første gang præsenteret af den amerikanske dyrlæge Monte B. McCaw på en amerikansk svinekongres i 1995. Se faktaboksen: McRebel princippet.

McRebel står for "Management Changes to Reduce Exposure to Bacteria to Eliminate Losses from PRRS". Princippet angiver et sæt spilleregler for intern smittebeskyttelse, besætningen bør følge for at at reducere og kontrollere smittespredning og smittetryk som følge af udbrud med PRRS virus. I USA blev det fundet at besætninger der fulgte McRebel princippet hurtigere og med færre tab kom igennem et PRRS udbrud.

McRebel princippet har i øvrigt siden vist sig at være særdeles nyttigt i kontrol og elimation af andre virus sygdomme.

Den eksakte McRebel plan for besætningen bør tilrettelægges i nøje samarbejde med dyrlæge og øvrige rådgivere under hensyntagen til realistiske mål. Jo mere strikt der gås til værks, jo hurtigere vil der kunne ses resultater, men forudsætter også at de nødvendige resourcer er tilstede. Det kan være alt fra logistik til mandskab. Få dette afklaret på forhånd og sæt mål derefter. McRebel virker og er nødvendigt i de fleste besætninger med akut udbrud af PRRS!

Man kan vaccinere

Indenfor de senere år er brug af modificeret levende PRRS vaccine (MLV vaccine) i forbindelse med akut udbrud begyndt at vinde indpas, som en måde at kontrollere udbrud i et sohold. Princippet er at massevaccinere hele soholdet. I nogle tilfælde vaccineres også pattegrise. Det eksakte vaccinationsprogram tilpasses af dyrlægen til den enkelte besætninge. Det må understreges at brug af en MLV vaccine i en besætning forudsætter at besætningsdyrlægen forud har konstateret PRRS smitte ved hjælp af blodprøver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er desuden vigtigt at have styr på andre luftevejs infektioner, der kan forværre et udbrud af PRRS. Især Mycoplasma lungesyge, PCV2, ondartet lungesyge, influenza kan forværre et PRRS udbrud. For hver af disse er det muligt at vaccinere.

Når akut udbrud af PRRS er faldet til ro

Et akut udbrud af PRRS vil forventeligt sprede sig gennem besætningen og til de forskellige stald afsnit. McRebel princip, eventuelt i kombation med en PRRS MLV vaccine, bruges til at minimere tab og få kontrol med sygdommen, men det er nødvendigvis ikke det samme, som at sygdommen forsvinder fra besætningen igen. Det sker i nogle tilfælde, at en besætning efterfølgende spontant sanerer sig selv for PRRS, men ofte vil besætningen forblive kronisk smittet. Det betyder at der også i forhold til dette skal tages forholdsregler.

Det må klart anbefales i disse situationer at have en karantænestald, hvor polte vaccineres med en MLV PRRS vaccine inden indsættelse i soholdet. Uden vaccination vil poltene være PRRS naive når de indsættes i soholdet og vil kunne modtage smitte fra ældre dyr, for herefter at blive aktive udskillere af virus og på den måde være med til at holde virus spredning i kog i besætningen. Derfor bør polte vaccineres i karantænen indtil der via blodprøver i sohold ikke længere kan konstateres smittegang. Tilrettelæg flow og vaccination af polte i karantænestald i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Sanering

Ønsker besætningen at sanere for PRRS, er der ofte gode muligheder herfor, men igen er forberedelse og planlægning vigtig. Alt fra logistik til afklaring af eventuelt PRRS smittede besætninger i nabolaget skal tages i betragtning i saneringsforløbet. Uanset hvad, koster det at lave en sanering, så god forberedelse er essentiel.

Logistikmæssigt er det vigtigt at vide hvor grise skal flyttes til under og efter sanering, så risiko for gensmitte minimeres mest muligt. Der skal tages højde for ekstra karantæneplads til polte, da besætning meget ofte i en periode vil være lukket for tilgang af nyt avlsmateriale. Og der skal stadig være fokus på McRebel princippet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En GIS-rapport fra SEGES Sundhedsstyringen indeholder oplysninger om smittede besætninger i en 3- og 10 km's radius og kan være et godt værktøj i beslutningsprocessen. Viser GIS rapporten at der er stor risiko for gen-smitte indenfor en kort periode efter sanering, kan det være en bedre løsning for besætningen, rent produktionsmæssigt, at forblive kronisk stabil smittet. Dette eksempelvis via vaccination af polte i karantænestald, måske endda også massevaccination af sohold.

Uanset hvilken en af problemstillingerne besætningen står overfor, er det vigtigt at inddrage dyrlæge og øvrige relevante rådgivere, således besætningen ligger inde med en skræddersyet, optimereret handlingsplan for PRRS.