Landmændene i erfagruppen - under projektledelse af Datalogisk og Albrecht Agro - har efterhånden fået et godt indblik i præcisionsjordbrug. Det er blandt andet i form af udarbejdelse af tildelingskort til gødningssprederen i computerprogrammet Næsgaard Markkort, viden om vækstregulering, biomassekort, næringsstoffer og hjælpeværktøjer.
Blandt andet senest under besøg på Aarhus Universitet ved Flakkebjerg på Sjælland. Her kunne lektor og forsker René Gislum fortælle om forsøg med frøgræs og tildeling af N kun efter plantens behov på et specifikt område i marken.
- Her på Flakkebjerg udfører vi anvendt forskning, det vil sige vi lægger vægt på, at resultater og viden skal ud og bruges i praksis, fortæller René Gislum og fortsætter:
Vi vil skabe større forståelse for, hvad der sker i afgrøderne med tildeling af kvælstof og vækstregulering og undersøge, om kendskab til afgrødens biomasse kan anvendes til at optimere vækstreguleringen
René Gislum, lektor og forsker
- Vi har dialog og samarbejder med forskellige firmaer og udviklere. Til Flakkebjerg hører 180 hektar, hvor der udføres mark- og herunder frøforsøg.
Gradueret tilførsel af kvælstof
Tildeling af N i frøgræs om efteråret er for at stimulere tidlig skuddannelse og udvikling - i almindeligt rajgræs er det kun nødvendigt i begrænset omfang - og forår for at stimulere skududvikling og bidrage til frøfyldning. Fælles for både rød svingel og rajgræs er dog, at hvis en gradueret tilførsel skal kunne fungere optimalt skal mængden af tilført kvælstof bestemmes ud fra afgrødens behov på det pågældende tidspunkt.
En af de ting René Gislum arbejder med er at bestemme kvælstofbehov og biomasse ud fra billeder taget med droner. I stedet for at gå i marken tages 'planteklip' ud fra pixels på fotoet.
- Vi vil skabe større forståelse for, hvad der sker i afgrøderne med tildeling af kvælstof og vækstregulering og undersøge, om kendskab til afgrødens biomasse kan anvendes til at optimere vækstreguleringen, siger René Gislum.
I regi af dette arbejde har Flakkebjerg blandt andet et fælles projekt med AgroIntelli, hvor billeder bestemmer kvælstofhovet i planten, som derigennem automatisk tildeles den helt rette mængde kvælstof. Projektet hedder 'Smartgrass'.
Hardware i marken
Det er bestemt en svær proces at bestemme kvælstofbehov ud fra fotos af planter, men René Gislum er ikke i tvivl om at satellitter, droner og sensor på traktorer og maskiner er vejen frem i et såkaldt 'digitalt landbrug'. Det gælder bestemmelse af biomasse for at optimere vækstregulering, vand og næringsstoffer, efterfølgende tilførsel, finde ukrudt i marken samt bedre vækstmodeller. Dog minder han de besøgende landmænd om at bruge simple udbyttekort til sammenligning af afgrøder, marker og sæsoner.
Landmændene i erfagruppen fik også indblik i, hvordan en udviklet robot både kan finde rundt og køre selv i marken, alt imens den laver diverse behandlinger.
Digitalt landbrug
En ny term er dukket op inden for præcisionsjordbrug og brugen af data 'digitalt landbrug'. Her er vi lidt længere oppe i helikopteren, end når vi snakker præcisionsjordbrug. Det betyder at samle alle markdata, omsætte dem, og bruge dem aktivt i måden at dyrke sit landbrug på. Men vil et digitalt landbrug forøge dækningsbidrag? Vil det have en driftsøkonomisk, miljø og energimæssig betydning. Det er selvfølgelig det store spørgsmål, og det er svært at opgøre, som René Gislum påpeger, og henviser til studier på området. Generelt har det vist sig, at når det gælder en gradueret og behovsbestemt tilførsel af kvælstof, så høstes stort set det samme, men med mindre kvælstof. Man må sige, det er en gevinst i sig selv.
- De forskellige markdata i et digitalt landbrug skal vi se som ekstra information, som vi kan læne os op ad, siger René Gislum.
Datalogisk erfagruppe
- Når Datalogisk inviterer kunder til erfagruppemøder, er det med udgangspunktet i at gøre nye teknologier og muligheder tilgængelige, siger Birger Hartmann, Datalogisk og fortsætter:
- Og det gælder ikke kun det, der sker hos os selv - på den måde en vi en slags vidensbank, hvor vi i høj grad også har fokus på værdien af teknologierne, rationaliseringsgevinster og brugen af færre ressourcer.
Datalogisk har pt. to erfagrupper kørende inden for præcisionsjordbrug. Landmænd introduceres til tilgængelig teknik og værktøjer for at fremme præcisionslandbrug på deres bedrift. Derudover er der selvsagt videndeling og sparring deltagere imellem omkring deres egne erfaringer.
Det går ikke ud på, at landmændene skal ud og investere i en hel masse nyt. Der er bestemt lavt hængende frugter at plukke, såsom at genere et tildelingskort til gødningssprederen eller sprøjten i Næsgaard Markkort programmet. Det er i hvert fald noget, som landmand Jakob Yttesen - deltager i erfagruppen - har taget til sig.
- Langt hen ad vejen har vi teknikken på bedriften, men tiden er en stor faktor, når det gælder om at sætte sig ind i de nye værktøjer og programmer - det er hele tiden en afvejning imod at skulle ud at køre i marken, pointerer han. I nogle tilfælde mener han også, at der mangler nogle landsdækkende forsøg, inden man 'kaster sig ud i det'.
Jakob har for nylig købt en ny gødningsspreder, så han kan lave en bedre gradueret tildeling i marken.
