Såmaskine fra England klarer sig godt på danske marker med næsten alle afgrøder.

Rapsen står flot og tætpakket på en mark nær Sorø. Anders Hansen fra FMR Maskiner viser rundt i marken, hvor rapsen i efteråret 2018 er blevet sået efter Strip-Till-princippet med den engelskproducerede Mzuri-såmaskine. Her er omkring 30 og 35 planter for hver kvadratmeter, og selv om rækkeafstanden er knap 35 centimeter, mener Anders Hansen, at det er ret tæt, når man tænker på, hvor godt rapsen har fat i jorden i denne sæson.

Der er sået direkte i stubben, og det er tydeligt at se resterne af halmen, der ligger grå og vissen mellem rapsplanterne. Da de blev sået, har Mzurien åbnet jorden op med tænder, der laver et såbed i sort jord, hvor hver rille har en bredde på lige under fem centimeter. FMR Maskiner har stået for såningen på marken som et forsøg, som lodsejeren har givet firmaet lov til at udføre.

Marken får et rustikt udseende, efter Mzurien har kørt der, og det er lige noget, man skal vænne sig til. Hvis man er meget traditionel i sin tankegang, vil man gerne have helt sort jord, der er vendt

Anders Hansen, FMR Maskiner

I alt har virksomheden stået for at så 200 hektar hos 10 forskellige landmænd, og Anders Hansen vurderer, at det koster i omegnen af 625 kroner pr. hektar. I efteråret sammen med såsæden, er der i rapsen lagt 20 N, og i foråret er der givet 20 ton gylle. Til bekæmpelse af ukrudt er der givet en enkelt sprøjtning med Kerb 400 SC samt en sprøjtning mod svamp. Og det er ikke planen, at der skal gives yderligere behandlinger.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind