I Nordjylland er det Landbonords erfaring, at vinterhveden bør sås i en dybde på 2-3 centimeter for at få den bedste vækst og den bedste udnyttelse af næringsstofferne.
- Vi kan se, at der ofte er manganmangel i planter sået i en dybde på fire til seks centimeter, som der har været en tendens til førhen, siger Kirsten Søe Pedersen, der er planteavlskonsulent hos Landbonord.
Hvor jorden i større grad bliver dyrket efter principper med begrænset udtørring, er der generelt en god fasthed i jorden, og det giver gode betingelser for vinterhveden ved en såning i en dybde på 2-3 centimeter.
Vi kan se, at der ofte er manganmangel i planter sået i en dybde på fire til seks centimeter, som der har været en tendens til førhen
- Kirsten Søe Pedersen, planteavlskonsulent hos Landbonord
Fugt og gødning
I det tidlige efterår er jorden så fugtig, at vinterhveden spirer selv om den sås i 2-3 centimeters dybde. Her er det Kirsten Søe Pedersens erfaring, at der skal placeres let tilgængelig fosfor i en ammoniumfosfat NP-gødning som 18-20-0, hvor der bliver placeret eller samsået 50 kg pr. hektar.
- På de lidt ældre såsæt er der en grænse for, hvor meget gødning, det er muligt at samså med udsæden, men de fleste har mulighed for at køre med en mængde på 50 kg pr. hektar, siger hun.
Når vinterhveden er sået tidligt, skal den inden spiring have en omgang DFF for at dæmpe ukrudtet og sikre, at planterne får de helt rette vækstbetingelser.
Derefter lyder anbefalingen, at der bliver sprøjtet med mellem 1-1,5 liter Boxer pr. hektar når temperaturen når under 15 grader. Tidlig såning øger behovet for høj dosis Boxer.
Såtidspunkt
Kirsten Søe Pedersen anbefaler, at så lige omkring 1. september. Hvis man venter til senere i september, kommer det til at påvirke udsædsmængden væsentligt.
- Sammenlignet med 1. september skal man regne med at have dobbelt så meget udsæd med ud, hvis man sår den 20. september, siger hun.
Faktisk skal man vurdere plantetallet fra dag til dag. Først i september skal plantetallet ned uden at afgrøden giver græsser for god plads. Alt i alt skal man gå efter en mængde, der giver mellem 200-400 planter pr. kvadratmeter.
Round-up
De, der har problemer med græsukrudt, kan blive nødt til at vente til senere med at så, måske helt op til 10-14 dage senere. Det, der er væsentligt, er, at græsukrudtet bliver slået ned tidligt i august, og der er den bedste løsning round-up.
- Jo længere tid græsukrudtet står, og jo lunere det bliver, des større er risikoen for at hveden bliver angrebet af fritfluer eller bygfluer, siger Kirsten Søe Pedersen.
Dog melder hun om, at risikoen for at markerne bliver ramt af enten frit- eller bygfluer er lav i det nordjyske.
- Det er kun de lune steder, hvor der er en risiko for angreb, og kun hvis det er varmt i begyndelsen af september. Specielt på marker, hvor græsset er væk fra midt i august, bliver det ikke et problem, siger hun.
Hvede-alternativer
De mest oplagte vinterafgrøde i det nordjyske er ud over hvede at dyrke rug.
Her har planteavlskonsulenten dog den reservation, at rug ikke kan trives på våd jord. Udbyttet er højt, men det sælges normalt til en lavere pris end hvede.
Der er også alternativer, planteavlskonsulenten foreslår.
- Vinterbygs dækningsbidrag ligger under hvede og rug. Den har det svært med overvintringen, da blæsten og frosten er hård ved den, og på den baggrund skuffer udbyttet, siger hun. Vinterbyg har sin faste plads i det nordjyske sædskifte som forfrugt til vinterraps.
Triticale er en anden mulighed, men også her, har planteavlskonsulenten nogle reservationer.
- Dens udbytte skuffer hos de fleste landmænd, og den er meget udsat for sygdomme. I marker, hvor vintersæd giver bedre udbytte end vårsæd, kan vårbyg skiftes ud med triticale, siger hun.
