I en gammel hølade, der nu er bygget om til undervisningslokale, sidder fire studerende på Kalø Økologisk Landbrugsskole om et bord og taler om, hvad de vil, når de om kort tid afslutter deres uddannelse som økologisk planteavler. Der er ingen undervisning i dag, men de arbejder på et af deres afsluttende projekter, og i midten af juni er studiet helt overstået.
Fælles for dem er, at de er hver især har en passioneret tilgang til planteavlen, og et hjerte der banker for, gennem fødevareproduktion, at sikre en sprøjtefri og økologisk dyrket jord.
Landbruget er grundlaget for alle vores fødevarer, og dermed også alt andet i vores liv. Vi skal være meget opmærksomme på kvaliteten af det, vi spiser og hvordan det er produceret
- Søren Vang, studerende
Ved bordet er eneste kvinde Nanna Thomsen på 26 år. Da hun begyndte på landbrugsskolen, havde hun allerede afsluttet en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet med en afsluttende opgave om fødevaresikkerhed og fredsforhandlinger i Sydamerika. Det var en af de ting, der fik hende på sporet af jordbrug.
- Det åbnede mine øjne for, hvor vigtigt landbrug og fødevareproduktion er for fred og stabilitet, siger hun.
Hun ville give studiet på Kalø Økologisk Landbrugsskole et halvt år, for at se om det var noget for hende. Nu er hun tæt på at afslutte uddannelsen og har samtidig fundet kærligheden sammen med medstuderende Christopher Lundgren. Han er 22 år og gik til uddannelsen med en interesse for biosystemer samt en fokus på lokalt producerede fødevarer, så transport og CO2-udledning bliver så minimal som muligt.
- Jeg tænkte, om der er en bedre måde at drive landbrug på, hvor permakultur, biodiversitet og kulstoflagring spiller en hovedrolle, siger Christopher Lundgren.
Han kommer fra Kgs. Lyngby, og har ligesom de tre andre studerende gået på gymnasiet og prøvet andre uddannelser af, inden han traf valget om at dykke ned i planteavlen.
Helt realistisk
Søren Vang på 23 år sidder på en stol mellem de to. Han er vokset op på et nedlagt landbrug nær Nibe. Han husker, at der var en masse fascinerende ting rundt om ham, han blev optaget af.
- Mit første ord var traktor, siger han.
Det var de store maskiner, der var spændende, men efterhånden som årene gik, voksede interessen for musikken, som forældrene arbejdede professionelt med. I hans gymnasietid bankede landmandsdrømmene på igen. Denne gang med tanken om at blive fritidslandmand, fordi han mente, det ville være meningsfyldt at arbejde med fødevarer.
- Landbruget er grundlaget for alle vores fødevarer, og dermed også alt andet i vores liv. Vi skal være meget opmærksomme på kvaliteten af det, vi spiser, og hvordan det er produceret, siger han.
Han mener, det er bekymrende, at der ikke bliver brugt flere penge blandt forbrugerne på gode fødevarer. Selvom han har valgt en økologisk landbrugsskole, har han et nuanceret og realistisk forhold til både den konventionelle og den økologiske produktion.
- Der er fordele og ulemper ved begge produktionsformer, så der er ingen facitliste for, hvad der er rigtigt, siger han.
Det er også derfor, han savner en debat i befolkningen med flere argumenter for og imod den måde, der bliver produceret fødevarer på, hvad der skal ændres og hvorfor.
Stemple ud
Den fjerde studerende ved bordet er Kristoffer Hansen, der er 29 år og fra Maribo. Han er opvokset på en gård, men havde som helt ung ingen planer om at overtage bedriften.
- Jeg ville aldrig i livet være landmand, siger han.
Ifølge ham var der kun to valg, der hvor han kom fra. Enten skulle man overtage gården eller komme langt væk fra den. Han valgte det sidste, mens mange af forældrenes venners børn tog på landbrugsskole.
Han flyttede til København og havde succes med forsikringssalg, men fandt efterhånden ud af, at der var et eller andet, han manglede i sit liv.
- Jeg fik angst af at bo i byen, og blev presset af stress og jag. Livet blev til en ond cirkel som et hamsterhjul, hvor arbejdsgiver og folk omkring mig bestemte over mit liv, siger han.
Rundt om ham boede folk, der ikke kunne finde ud af de mest simple praktiske ting, som han havde beundret sin far for at kunne.
Han ønskede også selv at kunne udrette noget og bruge sine hænder til noget praktisk. Herfra tog han beslutningen om at sige op fra et velbetalt job i forsikringsbranchen til at tage uddannelsen til maskinmester, og nu er han også snart nyudklækket landmand.
Være sin egen chef
Fælles for dem alle er, at de vil have friheden til at være selvstændige med alt, hvad der hører til. Nanna Thomsen fortæller, at hun havde et liv, hun blev nødt til at gøre op med.
- Jeg var god til at gå i skole, men træt af hverdagslivet med mange forpligtigelser og en fremtid foran mig, hvor jeg skulle slikke røv på chefen i et eller andet ligegyldigt job og have et almindeligt lønmodtagerliv. Jeg savnede tætte relationer og et simpelt fællesskab, hvor man er selvstændig. Derfor tog jeg sagen i egen hånd, siger Nanna Thomsen.
For hende handler valget om at arbejde med planteavl i bund og grund om livskvalitet.
- Jeg vil arbejde med noget, der virkelig giver mening og med til at redde verden rigtigt, siger hun.
Hun drømmer om et samarbejde med Foreningen Andelsgaarde, hvor man kan få lov til at drive en selvstændig virksomhed, men med en stor forening i ryggen - både til praktisk hjælp, socialt samvær og afsætning.
For Kristoffer Hansen er det vigtigt, at hans liv på en bedrift ikke bliver ensomt. Han drømmer om at lavet et fælles projekt, hvor han driver landbruget sammen med flere andre personer.
Men det er vigtigt, at det bliver de rette personer at gøre det med.
- Jeg finder på noget at lave, eventuelt som ansat på en bedrift, indtil jeg finder de rette folk at arbejde sammen med, siger han.
Ud og se med egne øjne
Både Kristoffer Hansen og Søren Vang mener, at folk i byerne ved for lidt om, hvordan nutidens landbrug bliver drevet, og hvor maden i kølediskene kommer fra for at kunne træffe nogle gode valg om, hvad de putter i munden.
- Det kan godt være, der er opmærksomhed på økodag blandt byboerne, men hvad med alle de andre dage på året? Det ville være godt, hvis børn i byerne rent faktisk fik set, hvordan virkeligheden er, siger Kristoffer Hansen.
- Folk skal ud og se, hvordan en dyreproduktion ser ud og gøre op med sig selv, om man synes om det eller ej, siger Søren Vang.
Problemet for økologerne er ifølge ham, at man skal kunne levere store mængder fødevarer til supermarkederne, hvilket kræver mange hektar. Derfor drømmer han om en lokal forankring samt en direkte og tæt kontakt til slutbrugeren.
Svært at låne i banken
Nanna Thomsen og Christopher Lundgren har sammen kontaktet flere banker for at finde ud af, hvad der skal til økonomisk, for at de kan få deres eget landbrug. Det viste sig, at være svært at få nogle pengeinstitutter med på den idé, da kravet for et privatlån ville være et rådighedsbeløb på minimum 10.000 kroner om måneden for deres husstand for et lån på halvanden million kroner.
- Det er svært at tale med bankerne om lån af penge. Selvom vores bedrift ikke vil kræve store maskiner, og vi vil dyrke højværdiafgrøder, er kassen lukket i, siger hun.
Selv hvis de valgte at søge om et erhvervslån, skulle de selv stå for 20 procent i udbetaling, og det ville heller ikke være realistisk med den situation, de står i.
- Vi kommer med en gymnasial baggrund, hvor vi ikke har haft mulighed for at spare en halv million kroner op, siger Christopher Lundgren.
I stedet for at blive ved med at søge om lån har de besluttet sig for at forpagte noget jord, så de på den måde kan komme i gang med det samme.
Efter de har talt om erfaringer om at søge penge i bankerne, falder snakken på landbrugets gæld og det tempo, som bedrifterne igennem mange år har udvidet.
- Det er problem at mange landbrug udvider og kan afskrive på baggrund af det. Så giver det igen og igen incitament til at udvide. På den måde skubber de en gæld foran sig, siger Kristoffer Hansen.
Søren Vang efterlyser også, at det bliver nemmere at låne penge og begynde som selvstændig landmand. Ellers ser han en fremtid, hvor der bliver færre og færre landbrug. Fælles for de fire studerende er, at de ønsker en udvikling i retning af mindre bedrifter med direkte kontakt til forbrugerne.
De sætter stolene på plads og går hver til sit. Nu er der kun kort tid til de alle er færdige med uddannelsen, og derude venter virkeligheden, hvor drømmene skal udleves.
