Efterafgrøder er ikke blot et spørgsmål om at samle kvælstof til jorden og den efterfølgende afgrøde hos Søren Havgaard Christensen i det nordjyske: Her skal efterafgrøden sørge for at videregive næringsstofferne til jordens kredsløb.
Søren Havgaard Christensen driver størstedelen af de 635 hektar planteavl efter principperne i No-Till, som er en minimum forstyrrelse af jorden, og i princippet er det blot såmaskinen, som arbejder i jorden.