Grønt Danmarkskort blev født i en byge af positive ord og flotte billeder. Det var i Helle Thorning-Schmidts regeringstid Grønt Danmarkskort kom til verden. Med rapporten Naturplan Danmark i oktober 2014 blev begrebet første gang introduceret. Lidt polemisk kan man vel tillade sig at mene, at Naturplan Danmark med alle de flotte naturbilleder af grønne skove og enge, græssende køer og legende børn og alle de positive plus-ord om naturen og miljøet dengang tegnede et skønmaleri af den politiske vision og hensigt med planen, som aldrig kom tydeligt frem. Grønt Danmarkskort skulle være andet og mere end bare et landkort. Det skulle "udgøre grundlaget for at udvikle eksisterende naturområder og bevare den nuværende biodiversitet ved at prioritere placeringen af ny natur." Grønt Danmarkskort skulle blive en "strategisk ramme", "samlet overblik" og bidrage til at målrette natur- og miljøindsatsen til netop de områder, hvor effekten vil være størst. Rapporten indeholder ikke et ord om mulige konsekvenser for lodsejere eller for land- og skovbrugserhvervet.
Naturplan Danmark blev allerede i december 2014 fulgt op af et lovforslag i Folketinget. I fremsættelsestalen ved lovforslagets fremsættelse nævnte miljøminister Kirsten Brosbøl første gang forholdet til lodsejere og til landbruget: "Udpegningen af Grønt Danmarkskort vil ikke i sig selv have konsekvenser for erhvervsinteresserne. Planlægningen og den langsigtede indsats åbner til gengæld mulighed for større investeringssikkerhed såvel for landbrugserhvervet som for naturindsatsen. Frivillighed er endvidere en grundpræmis for realiseringen af Grønt Danmarkskort. Der vil således ikke kunne iværksættes naturindsatser, hvis ikke den pågældende lodsejer ønsker det." Problemet er bare, at dette ikke fandt vej til hverken selve lovteksten eller til de forklarende bemærkninger til de nye bestemmelser i planloven. Grønt Danmarkskort blev lovgivningsmæssigt udmøntet i form af supplerende bestemmelser om kommuneplanlægningen. Det blev pålagt kommunerne som et nyt plantema at udpege eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort. Der blev fastlagt nogle rammer for udpegningen, nemlig således at alle landbaserede Natura-2000 områder skal indgå i Grønt Danmarkskort, og samtidig skal kommunerne i prioriteret orden udpege 1) Eksisterende værdifulde områder udenfor Natura 2000-områderne, 2) Nye naturområder som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem værdifulde naturområder og 3) naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Loven trådte i kraft 1. marts 2015.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Allerede abonnent? Log ind
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
