Lyt til artiklen:

Staldproducent går konkurs

00:00
Hastighed: ???x
00:55

De to selskaber, Agrifarm Innovation Aps og Agrifarm Construction A/S er taget under konkursbehandling ved begæring til Skifteretten i Viborg 13.marts.

Til Maskinbladet fortæller Hans Jørgen Pedersen, administrerende direktør og medejer i begge selskaber, at han selv indgav begæringen til skifteretten. Han har ikke yderligere kommentarer til historien på nuværende tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agrifarm har siden 2014 udviklet og produceret konceptstalde og luftrensere.

Virksomheden har flere gange vundet priser for sine koncepter. Senest ved Agromek i 2022, hvor virksomheden modtog en award i kategorien staldmekanisering.

Agrifarm fik prisen for deres O-Emission system, der sænker emissionerne fra stalden med nye linespilsløsninger og vakuumanlæg, som kan suge gylle med højt tørstofindhold.