Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vildsvinefamilie i ministerhave

Af Marianne Nørmark - 10. maj. 2019 KL. 12:59

I et Facebook-opslag deler Eva Kjer Hansen, Minister for Fiskeri, Ligestilling og Nordiske Samarbejde, billeder af vildsvin, der besøger hendes have i Henne ved Vesterhavet.

- Vildsvin i haven. 175 kilometer fra grænsen. Ak, skriver Eva Kjer Hansen som kommentar til sine billeder på Facebook.

Billederne er taget torsdag eftermiddag, da Eva Kjer Hansen og hendes mand, Allan Jylov, pludselig opdagede vildsvinefamilien i deres have i et sommerhuskvarter i Henne.

- Det var selvfølgelig en vild naturoplevelse, også for min mand, som er jæger, men samtidig også tankevækkende, at se vildsvin kun 175 fra den dansk/tyske grænse. Det betyder, at vi har en udfordring med, at vildsvinene kommer ind i landet, selvom vi har sat hegn op, siger Eva Kjer Hansen.

Ifølge Naturstyrelsens vejledning om vildsvin må jægere skyde vildsvin, hvis de opdager dem, men Eva Kjer Hansens mand, der er jæger, har ikke selv haft mulighed eller lyst til at skyde vildsvinefamilien.

- Vi har indberettet vildsvinene til Naturstyrelsen, vi synes, det vil være helt uforsvarligt selv at begynde at skyde i et sommerhuskvarter, siger ministeren.

Naturstyrelsen oplyser til Eva Kjer Hansen, at det ikke er første gang vildsvin er set i området omkring Henne, og at styrelsen nu vil sætte fælder op for at indfange svinene.

- Det er helt nødvendigt med tiltag for at indfange vildsvinene. Der er store økonomiske interesser på spil for den danske svineproduktion i forhold til smitte med afrikansk svinepest, siger Eva Kjer Hansen (V).

Vildsvin kan være smittebærer af afrikansk svinepest. Et udbrud af AF i Danmark vil lukke for eksporten af alt svinekød.

rich-media-1
Fra Eva Kjer Hansens Facebook-profil.

Vejledning om vildsvin

På Naturstyrelsens hjemmeside kan man læse følgende vejledning om vildsvin:

Hvis du ser vildsvin i den danske natur, skal observationen indberettes til Naturstyrelsen på tlf. 7254 3000. Er du jæger, kan du selv skyde dyret efter aftale med den pågældende lodsejer.

Ser du et vildsvin på din egen grund, kan du enten selv skyde det, hvis du har jagttegn, eller kontakte Naturstyrelsen på tlf. 7254 3000 for hjælp til regulering.

Jægere, der vil regulere vildsvin om natten eller anvende kunstigt lys, regulere på foderpladser og fra kunstigt skjul, skal medbringe reguleringstilladelsen, så den kan fremvises til Politiet.

Har du skudt et vildsvin, skal du inden for 24 timer sende blodprøver af dyret til Fødevarestyrelsen, der tjekker prøven for sygdomme.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame