Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vigtigt at grise er registrerede, hvis Danmark rammes af svinepest

Af Maskinbladet - 11. apr. 2019 KL. 15:22

Grise skal mærkes, og grisebesætninger skal - uanset griseantal - registreres i det Centrale Husdyrbrugsregister.

Forår og sommer er traditionelt højsæson for indkøb af nye grise rundt omkring på landets mange hobbylandbrug. Derfor minder Fødevarestyrelsen om, at grisene skal være øremærkede, og at man skal huske at registrere sin besætning i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Dette gælder også, selvom man kun har én gris. Grise i kælegrisebesætninger kan mærkes med en chip i stedet for et øremærke.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressmeddelelse.

Dyrlæge i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard fortæller, at det er vigtigt for myndighederne at vide, hvor der er grise, hvis der opstår et udbrud af fx afrikansk svinepest. Afrikansk svinepest findes bl.a. i Østeuropa og rykker tættere og tættere på den tyske grænse. Sygdommen er en alvorlig husdyrsygdom, som er dødelig for grise.

I foråret gennemfører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne, hvor en række besætninger med udegående vildsvin og svin får besøg for bl.a. at sikre, at deres grise er korrekt registreret.

-Hvis en dansk besætning rammes af svinepest, så kan vi langt hurtigere skabe et overblik over risikoen for yderligere smittespredning, hvis alle griselandbrug er registrerede, og vi dermed ved, hvor der er grise, siger Stig Mellergaard.

Styrelsen har tidligere konstateret, at ikke alle hobbyavlerne er lige gode til få styr på registreringen. Mere end hver 10. havde ikke orden i registreringerne, da Fødevarestyrelsen i 2017 var på kontrolbesøg hos 100 mindre hobbylandbrug

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame