Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Video: - Vi har meget højere egenkontrol end Fødevarestyrelsen

Af Marianne Nørmark - 12. aug. 2019 KL. 12:37

  • ww348587_1

Thorsten Simonsen, indehaver af eksportstalden DTL A/S i Padborg, med omsætning af mere end halvanden million smågrise til eksport, mener skærpelse af regler er rigide og overkontrol. Han er stolt af sin virksomhed og branche, og mener ikke der er brug for mere kontrol for at øge dyrevelfærden.

Hver transport af smågrise over otte timer skal ledsages af en log-bog med udførlige informationer om grisene og transporten. Log-bogen skal indsendes til Fødevarestyrelsen senest 48 timer før transporten. De nye skærpede regler giver udfordringer for både eksportørerne og transportørerne og er ikke øget dyrevelfærd, mener Thorsten Simonsen.

Tilbage i december 2018 blev stramningerne vedtaget, og allerede dengang opfordrede brancheorganisationen SamMark de involverede parter til at nedsætte en arbejdsgruppe for drøfte reglernes påvirkning af arbejdsgangene i eksportstalde.

- Men vi blev ikke lyttet til. Vi havde kun et enkelt møde med Fødevarestyrelsen. De nye regler med 48 timers indlevering af log-bogen, fungerer i 85 procent af alle transporter, men problemerne opstår, når der for eksempel er varmeperioder, hvis en lastbil går i stykker, eller hvis en chauffør bliver syg, så skal vi søge på ny og indsende ny log-bog, det betyder yderligere 48 timers venten. Så enten venter grisene yderligere 48 timer hos landmanden eller 48 timer i eksportstalden, som jo ikke er indrettet til denne belastning, siger Thorsten Simonsen, indehaver af DTL A/S i Padborg.

- Reglerne er et udtryk for mistænkeliggørelse af en hel branche, og alle bliver skåret over en kam, siger eksportøren.

rich-media-1
Lastbilen er vasket og klargjort til transport af smågrise til Polen. Bilen kan transportere 610 grise på en lastbil på 143 kvadratmeter fordelt på fire etager. Foto: Marianne Nørmark.
rich-media-2
DTL A/S i Padborg sælger årligt halvanden million smågrise til eksport. Foto: Marianne Nørmark.
rich-media-3
15. august bliver reglerne for smågrisetransporter yderligere skærpet, så synstiden, hvor dyrlægerne skal tilse dyrene, bliver øget med 50 procent. Foto: Marianne Nørmark.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame