Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Velfærds-vaccinationen uden stress

Af Jette Beck - 9. aug. 2019 KL. 12:35

Flere vacciner til nålefri injektion efterlyses.

På Risgaardens Svineproduktion ved Skals er både medarbejder- og grisevelfærd en top-prioritet. Derfor har driftsleder Martin Holch Andersen valgt at vaccinere de 85.000 smågrise nålefrit, så smerte og stress undgås.

- Når der er stress, så sker der uheld, blandt andet med kanyler under vaccination. Med nålefri injektion har vi fået mere ro og sikkerhed i behandlingen af grisene, og vi kan vaccinere uden skrigen og hylen, fortæller Martin Holch Andersen. Han har været driftsleder på Risgaardens Svineproduktion ved Skals i syv år og efterlyser flere vacciner, der kan injiceres nålefrit, så grisene ikke oplever unødigt stress og smerte.

- Det vil være nummer ét at kunne vaccinere søerne nålefrit også. Ofte kravler vi rundt mellem inventaret for at vaccinere søer, og vi skal have fat i dem flere gange. Det dur ikke i længden. Derfor vil det give bedre menneske- og dyrevelfærd ved brug af samme metode til søerne.

MSD Animal Health, der udlejer IDAL injektionspistoler til Risgaarden, arbejder på at få flere vacciner godkendt. Men der går nok et stykke vej før søerne får glæde af den nye velfærds-vaccination, siger Bjarne Ellegaard, dyrlæge hos MSD.

rich-media-1
Martin Holch Andersen, driftsleder på Risgaardens Svineproduktion. Foto: Jette Beck.

- Hver vaccine skal special-designes og godkendes til Idal-injektion, derfor er det en lang proces. Vi arbejder på sagen, men vi kan ikke love at søerne undgår nåle de første par år, siger Bjarne Ellegaard. Han forklarer, at ved at placere vaccinen under huden, så får man en mere naturlig vaccinationsrespons, da det er huden, der er det første (og største organ), der møder patogener i naturen. Huden er derfor designet til at genkende og forsvare kroppen mod sygdomme.

Der er velfærdstema i hyo.dk.

Se videoer med nålefri injektion og læs mere om nålefri injektion og dyrevelfærd på hyo.dk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame