Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vaccine mod afrikansk svinepest virker

Af Jette Beck, fagjournlist - 9. maj. 2019 KL. 13:30

Ny forskningsrapport: Oral vaccine giver over 90 procent beskyttelse hos vildsvin.

ScienceDaily skriver, at spanske forskere har udviklet en vaccine, der gives gennem foder, kan beskytte europæiske vildsvin mod afrikansk svinepest. Det er første gang forskere kan bevise en lovende podning mod det globale virus, der truer svineindustrien i hele verden.

Forskningen viser også, at den immunitet vildsvinene opnår med vaccinen videreføres via kontakt mellem vildsvin. Yderligere undersøgelser er nødvendige for præcist, at beskrive hvordan spredning af immunisering sker og sikkerheden ved gentagen indtagelse af vaccine.

Dr. Jose Angel Barasona, forsker ved VISAVET Health Surveillance Center og medforfatter af rapporten udtaler:

- Vores undersøgelse viser god effekt af den første orale vaccine mod afrikansk svinepest på europæiske vildsvin. Vaccinering af vildsvin gennem foder gav 92 procent beskyttelse mod en stærk patogen stamme af afrikansk svinepest, som i øjeblikket cirkulerer i Asien og Europa, citerer ScienceDaily.

Spredes med foder

Afrikansk svinepest påvirker mere end 55 lande på tre kontinenter, herunder Kina, som har næsten halvdelen af verdens svinebestand. Afrikansk svinepest spredes med forurenet foder og svinekød, samt sko, tøj, køretøjer, knive og udstyr. Spredning sker også ved bevægelse af inficerede vildsvin på tværs af populationer. Det er den sidste form for spredning, som Barasona og hans kolleger håber at forhindre, skriver ScienceDaily.

Det testede produkt er en levende vaccine, som gør, at immunisering spredes effektivt når ikke-vaccinerede vildsvin har kontakt til vaccinerede vildsvin. Vaccinen kan således lægges ud som lokkemad for vildsvin, der på den måde kan begrænse udbredelsen af den dødelige virus.

Læs mere om afrikansk svinepest i Hyo. Der er flere artikler om afrikansk svinepest på hyo.dk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame