Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Unge foretrækker økologisk grisekød

Af JOF - 23. maj. 2019 KL. 17:55

En ny analyse fra GfK Danmark viser, at danske unge prioriterer økologi, når der skal grisekød på gaflen.

En stor økologisk so, der smider sig i en kølende mudderpøl. Eller hvad med en "teenage-gris", der piler rundt på græsmarken under åben himmel?

Syn som disse venter gæsterne til årets SOfari, der finder sted søndag den 26. maj. Her kan danskerne opleve det økologiske griseliv fra første parket, når 11 økologiske griseproducenter fordelt over hele landet inviterer danskerne med ud i grisemarken, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

SOfari arrangeres for 10. gang af FØKS, der er en forening af økologiske griseproducenter, som brænder for deres arbejde med øko-grise. Økologisk landmand og formand for FØKS Randi Vinfeldt ser frem til at vise danskerne, hvad der gør den økologiske griseproduktion unik.

- I den økologiske produktion prøver vi at tilpasse os dyrenes naturlige behov. Grisene får valgmuligheder. De får frisk luft hver dag, og de har plads til røre sig. Søerne kan følge deres instinkter og bygge rede. Det er god dyrevelfærd i mine øjne. Det er vigtigt, at forbrugerne får den viden om, hvordan de økologiske grise vokser op, så de kan tage et kvalificeret valg, når de køber ind til aftensmaden, siger Randi Vinfeldt.

Forventer mange unge

SOfari er traditionen tro en populær begivenhed blandt børnefamilier og unge. Og særligt de unge er glade for økologisk grisekød.

En ny analyse fra GfK Danmark viser, at de unge danske forbrugere i høj grad prioriterer, at deres grisekød er økologisk, skriver Landbrug & Fødevarer i pressemeddelelsen.

Ifølge GfK køber de unge under 29 år generelt ikke store mængder grisekød, men når de endelig gør det, er det i højere grad økologisk, end når vi sammenligner med den gennemsnitlige husstand. De unge under 29 år køber således kun 3,5 procent af det samlede salg af konventionelt grisekød, mens aldersgruppens andel udgør 10,1 procent af den solgte mængde øko-grisekød i Danmark.

- De unge har et øget fokus på at spise mindre, men bedre kød, siger Nina Preus, der er forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer og forklarer, at det er en af grundene til det økologiske grisekøds popularitet hos de unge forbrugere.

- Vi ser en generel tendens til, at nogle forbrugere skærer lidt ned på deres indtag af kød og måske endda har dage, hvor de helt undlader kød. Den tendens er især stærk blandt de unge. Derudover ser vi en tendens til, at når de unge køber kød, så vælger de til gengæld at bruge deres penge på dyrere og bedre udskæringer - og for eksempel på kød, hvor der har været særligt fokus på dyrevelfærd, siger Nina Preus.

Hvis man tager til SOfari på søndag, vil man ved selvsyn kunne opleve denne dyrevelfærd ude på de danske, økologiske grisegårde.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame