Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Tilmeldingen i marts langt over prognosen

Af fgk - 6. apr. 2018 KL. 13:15

Trods fremrykning inden påske svarer antallet af udsatte grise lige nu til tre en halv arbejdsdag.

Det er en frustrerende situation for både ejere, medarbejdere og ledelsen i Danish Crown Pork, men forklaringen er en væsentlig højere tilmelding end forventet.

- Gennem hele januar og februar lå tilmeldingen hver eneste uge mellem 5000 og 15.000 grise under vores prognose, men i marts steg tilmeldingen eksplosivt, og pludselig lå tilmeldingen hver uge omkring 20.000 grise over prognosen, endda uden vi tæller de fremrykkede grise med, forklarer Søren F. Eriksen, der er CEO i Danish Crown Pork.

I slutningen af februar var der rigelig kapacitet på slagterierne til at sænke vægtgrænsen og rykke grise frem til slagtning inden påske. Den plan viste sig ikke at holde, da tilmeldingen uventet steg ganske betydeligt.

- Når vi ser på udsvingene i tilmeldingen i årets første kvartal, så er forskellen mellem det laveste antal tilmeldte grise og det højeste antal på ugebasis større, end det vi kan nå at slagte i Ringsted eller Sæby på en hel arbejdsuge. Den slags udsving er nærmest umulige at planlægge sig ud af, siger Søren F. Eriksen.

Frygten for at en strejke blandt de offentligt ansatte kunne lamme slagterierne, har muligvis løftet tilmeldingerne af grise inden påske, men i de kommende uger sættes alt ind på at nedbringe antallet af udsatte grise.

- Vi slagter i Horsens på lørdag, og så har vi udsigt til en fuld arbejdsuge i næste uge, hvor vi håber at indhente, hvad der svarer til en arbejdsdag, siger Søren F. Eriksen.

Slagtesituation vil som sædvanligt blive opdateret hver fredag, men i det omfang det bliver nødvendigt, vil den også blive ført ajour i løbet af ugen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame