Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Tican udbetaler 410 millioner kroner

Af mbl - 1. mar. 2016 KL. 08:29

Tican a.m.b.a. fordeler 410 millioner kroner til andelshaverne - 300 millioner kroner udbetales og 110 millioner kroner indsættes på nye andelshaverkonti.

På den netop afholdte generalforsamling har Tican a.m.b.a.?s andelshavere vedtaget at udbetale en restbetaling på 105 øre/kg for svin og 90 øre/kg for søer leveret i regn-skabsåret 2014/15. Generalforsamlingen vedtog ligeledes at udbetale 5 års hensættel-ser på A-kapitalkonti svarende til 100 millioner kroner, og samtidig fordeles 110 millioner kroner af den resterende egenkapital på nye personlige andelshaverkonti. Ud over dette får Andels-haverne i Tican a.m.b.a. udbetalt yderligere 80 øre/kg i aconto betaling for slagtesvin leveret siden 1. oktober 2015 - i alt cirka 50 millioner kroner

Udbetalingerne er betinget af endelig closing af aktiehandlen med Tönnies, hvilket for-ventes at finde sted den 11. marts 2016.

- Den løbende drift i selskaberne i 2014/15 har været stærkt påvirket af ejerskabsprocessen. Overordnet kan vi sige, at forædlingsdivisionen har klaret sig godt, hvorimod slagteridriften har været udfordret af et stort udbud af svinekød på verdensmarkedet, udtaler bestyrelsesformand Jens Jørgen Henriksen og forstsætter:

- Den langvarige ejerskabsproces og medfølgende usikkerhed blandt medarbejdere og kunder har udfordret forretningerne samt belastet regnskabet med store nedskrivninger og engangsomkostninger. Det regnskabsmæssige resultat er således et underskud på 32 millioner kroner, men korrigeret for særlige værdireguleringer med videre er driftsresultatet et overskud på 130 millioner kroner, hvilket er en pæn fremgang i forhold til året før og bedre end budgetteret.

Bestyerlsesformanden sigere videre:

- I forbindelse med salget af Tican A/S til Tönnies har Tican a.m.b.a. indgået en admini-strations- og samhandelsaftale med Tican A/S, som sikrer attraktive vilkår og en frem-adrettet konkurrencedygtig betaling for andelshavernes slagtesvin.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame