Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svinepriser runder det magiske tal

Af MAN - 9. maj. 2019 KL. 13:12

Prisen på slagtesvin stiger med 30 øre og runder nu de magiske 11 kroner pr. kilo til 11,10 kroner.

Eksporten i Europa driver lige nu udviklingen på det europæiske marked for fersk grisekød, mens afsætningen til både supermarkeder og forarbejdningsindustrien afventer grillsæsonens start.

- Der er en lidt mærkelig stemning i øjeblikket. Der er nogle af de mindre slagterier i Europa, som lige nu skaber usikkerhed om priserne ved at gå betydeligt under de markedspriser, som vi ser. Det skyldes efter alt at dømme, at de ikke har adgang til at eksportere til Kina, og derfor er presset til at afsætte deres partier fersk, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Der er en jævn efterspørgsel på de fleste udskæringer, men priserne på ferske forender, nakker og kamme er under pres. Markedet ventes at vende hurtigt igen, når sommervejret får fat i Europa.

Til landene udenfor Europa er der fortsat en godt salg til Kina og en jævn afsætning til Japan.

- Vores større kapacitet på indfrysning og dermed eksport ud af Europa sammenlignet med mange af vores konkurrenter gør, at vi langt hen ad vejen kan holde os ude af de prisdiskussioner, der lige nu foregår i Europa. Derfor kan vi koncentrere os om at fastholde det momentum, vi har haft de seneste to måneder, siger Lars Albertsen.

Priserne på søer stiger med 50 øre og lander dermed på 8,60 kroner pr. kg.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame