Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svinepriser er atter uændrede

Af kfp - 17. maj. 2018 KL. 13:39

Svinepriserne er uændrede trods grillvejr.

Efter næsten to uger med masser af sol i det nordlige Europa begynder graderne nu også at stige på det europæiske marked for fersk grisekød.

- Det lyder næsten som et slogan, men godt vejr er bare grillvejr. Og hygge ved grillen sætter fart i salget af både mørbrad, koteletter og pølser, så vi har set et løft i efterspørgslen de seneste uger, fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crown Pork, i markedsberetningen.

Der er et godt salg af nakker, bove og mørbrad. Kamme og brystflæsk afsættes jævnt, mens der efter et svagt forår også er kommet gang i salget af skinker.

- Salget i Europa er faktisk ganske godt lige nu, men en nedgang i eksporten til især Asien og lidt flere grise til slagtning i Europa de seneste måneder har lagt en dæmper på priserne. Nu ser vi tegn på bedring, men det gode vejr må meget gerne fortsætte et par uger endnu, siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der fin efterspørgsel fra Japan, mens salget til Kina er relativt trægt.

Det betyder, at prisen på svin fra 70-95,9 kg ligger på 8,90 kroner pr. kg, mens prisen på søer over 129,9 kg er ligger på 6,30 kroner.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame