Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svineprisen holder sommerferie

Af Maskinbladet - 14. jul. 2016 KL. 13:15

Svineprisen er uændret i denne uge.

Vi er nu inde i sommerferieperioden i Nordeuropa, og i næste de to uger topper feriesæsonen i Tyskland. Samtidig begynder forædlingsindustrien i Sydeuropa så småt at drosle ned inden sin ferie. Det kan mærkes på markederne.

- Aktivitetsniveauet er meget afdæmpet i øjeblikket. Der er en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel, så derfor er der også ro på priserne, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Afsætningen til det britiske baconmarked forløber fortsat tilfredsstilende. Samtidig er der nu igen gang i afsætningen til Kina, men til vigende priser.

- Når vi ser frem mod de kommende uger, må vejret gerne byde på sol i Tyskland og resten af det nordlige Europa. Det vil nemlig sætte gang i supermarkedernes salg af svinekød til grillen på et tidspunkt, hvor en stor del af forædlingsindustrien holder ferie, siger Søren Tinggaard.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Prisen på svin fra 70-89,9 kg er hermed 10,60 kroner pr. kg og 6,60 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame